Opskrifter

Krydrede æbleskiver

Søndag, 19. december 2010af Redaktion
Hurra for de gammeldags æbleskiver, der rent faktisk indeholder æble. De kan fint laves i forvejen, fryses og lunes i ovnen

Opskrift på krydrede æbleskiver

(30 stk.)

Ingredienser til æbleskiver:

2½ dl kærnemælk
2 æg
170 g hvedemel
½ tsk. natron
1 spsk. sukker
1 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
1 knsp. salt
1 æble i tern
Smør til stegning

PRØV OGSÅ: Æbleskiver med æbler og æblegløgg

Mangler du en god æbleskivepande? Her kan du få en god en af slagsen til kun 200 kr. >>

Sådan gør du:
Pisk kærnemælk og æggeblommer med mel, natron, sukker, kanel, kardemomme og salt til en glat dej og lad den hvile på køl i 20 min. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen. Varm æbleskivepanden godt op og kom lidt smør i hullerne. Fyld hullerne ¾ op med dej, tilsæt lidt æble og bag æbleskiverne ved jævn varme i et par min. Vend æbleskiverne og bag dem i yderligere et par min. Server æbleskiverne lune med syltetøj og flormelis.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Æbleskiver med æbler og æblegløgg
Tranebærbolde
Klatkager

Find en masse klassiske juleretter her...