Opskrifter

Kyllingesalat med sprøde rugbrødschips

Søndag, 8. april 2012af Becel
Lækker kyllingesalat til frokost eller som en let middagsanretning

(4 personer)

500 g kyllingefilet
2 spsk. Becel rapsolie (til marinering og stegning)
1 fed presset hvidløg (kan udelades)
Lidt tørrede krydderurter efter smag (fx Provence eller basilikum)
Salt og peber
1 broccoli
1 romainesalat eller 2-3 mini romaine salathoveder
250 g cherrytomater eller små blommetomater
1 lille håndfuld valnødder, hasselnødder eller cashew uden skaller (kan udelades)

Dressing
1 tsk. Dijon sennep
1 spsk. Becel rapsolie
2 tsk. Lys vin- eller æbleeddike
1-2 spsk. finthakket dild
Evt. lidt presset hvidløg
Salt og peber

Sprøde rugbrødschips
4-5 tykke skiver groft rugbrød uden skorpe
1 spsk. Becel rapsolie
Evt. lidt flagesalt

Skær kødet i tern og bland det med Becel rapsolie, salt og peber, tørrede krydderurter og evt. presset hvidløg. Hæld den marinede kylling på en varm pande med marinaden og steg den gylden (skal være gennemstegt). Del broccolien i buketter, kog den i max. 2 minutter i letsaltet vand og køl den hurtigt i koldt vand (evt. med et par isklumper) for at bevare sprødheden.
Snit romainesalaten i mundrette stykker eller brug de hele blade fra mini romainesalat. Halvér de små tomater. Rist nødderne kort på en tør pande og hak dem, når de er kolde.
Rør din dressing sammen og vend den i salaten, som du herefter kan anrette smukt i 4 portioner.
Udblød rugbrødskiverne i lidt vand i ca. 10 minutter og afdryp dem i en sigte. Rør brødet med Becel rapsolie til en fast grød. Rul grøden til 16 kugler og placer dem med god afstand på en bageplade med bagepapir. Brug en kort, bred kniv eller spatel til at trykke rugbrødskuglerne til 1-2 mm tykke pæne cirkler. Dyp evt. kniven i lidt Becel rapsolie for at få dejen til at slippe lettere.
Drys evt. de 16 runde chips med lidt flagesalt og bag dem ved 200 grader midt i ovnen i ca. 20 minutter og servér dem lune og knasende sprøde til salaten.

Velbekomme!

Madopskrift: Becel


Du kan læse mere om Becel her

Find flere opskrifter her...
Sprød helårssalat med granatæble og gedeost
Små krydrede okseboller med salat og courgette-fritter
Koldhævede solboller med solsikke og hørfrø




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop