Opskrifter

Boller i selleri

Fredag, 25. februar 2011af Redaktion
Klassisk middag på 30 minutter

Fars
400 g hakket skinkekød
30 g havregryn
1 æg
Ca. 1½ dl mælk
Salt og peber
1 revet løg

Sovs
½ bundt bladselleri
1 lille selleriknold
30 g smør
25 g hvedemel
Ca. 3 dl kogevand fra kødbollerne
Salt og peber
Citron og persille


Tilbehør
Kogte kartofler og grøn salat

Rør en fars af alle ingredienserne og lad den hvile i 30 min. på køl. Form små boller og kog dem i letsaltet vand i 4 min. Tag dem op, men gem vandet. Steg stykker af renset bladselleri og små tern af skrællet selleri i smør og drys med mel. Spæd op med kogevandet og rør til en glat, jævnet sovs. Tilsæt kødbollerne og lun igennem. Server med kartofler, salat og evt. et drys persille og lidt citron.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Boller i karry med ris
Torsk med selleri og spinat
Skinkegryde med salvie og hvidløg




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop