Opskrifter

Æblecrumble med brombær

Fredag, 4. august 2023Af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Betina Hastoft.
Når lækkersulten banker på, er det skønt at kunne tilfredsstille den med en snack, der ikke er alt for usund.
15 min
4 personer
Æblecrumble med brombær:
250 g æble
150 g brombær
50 g rørsukker
50 g havregryn
10 g poppet quinoa
20 g mandelflager
25 g rørsukker
25 g kokosolie (smagsneutral)
100 g vaniljeis, f.eks. Easis eller Yoggi

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200°.

Skær æblerne i både.

Læg dem i et ovnfast fad sammen med brombær, og drys sukker over.

Bland havregryn, quinoa, ­mandelflager og sukker sammen, og drys blandingen over frugten.

Dryp med smeltet kokos­olie, og bag crumblen gylden i ovnen i ca. 10 minutter.

Servér den lun med vaniljeis til.