Opskrifter

Oksekebab med hummus

Fredag, 29. oktober 2021Af Line Holt Nielsen. Foto: Betina HastoftFoto: Betina Hastoft
Har du brug for ny inspiration til nem hverdagsmad? Så prøv denne mellemøstlige ret, der er fyldt med masser af smag.

Opskrift på oksekebab med hummus

  • 250 g hakket oksekød
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 håndfuld persille
  • Salt og peber
  • Olivenolie til pensling

Hummus:

  • 1 dåse kikærter
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. Tahin
  • ½ dl olivenolie
  • ½ tsk. Salt
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. Citronsaft

Til servering:

  • 3 tomater
  • ½ rødløg
  • 1 spsk. Olivenolie
  • ½ dl oliven
  • 15 g feta
  • 1 håndfuld persille
  • Kogte kartofler

Prøv også: 3 nemme og smagfulde hverdagsretter

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200° varmluft. Bland hakket oksekød med revet løg, presset hvidløg, spidskommen, hakket persille og lidt salt og peber. Form farsen til aflange frikadeller, og sæt dem på spyd. Pensl med lidt olivenolie, og steg dem i ovnen i 15-20 minutter, til de er gennemstegte.

Prøv også: Stegt flæsk med persillesmørsauce og saltet kål

Hummus: Afdryp kikærter, men gem lidt af væden. Blend kikærter, hvidløg, tahin, olivenolie, salt, spidskommen og citronsaft i en blender eller foodprocessor. Justér konsistensen med væden fra kikærtedåsen. Smag hummussen til.

Servering: Bland hakkede tomater med fintsnittet rødløg, olivenolie, oliven og feta. Drys rundhåndet med persille. Spis salaten sammen med kogte kartofler, spyddene med oksekebab og hummus.

Prøv også: Kold peberfrugt-suppe med rejer og koriander