Opskrifter

Stegt flæsk med persillesmørsauce og saltet kål

Fredag, 2. juli 2021Af Pia Andreassen, Foto: Martin Tanggaard Foto: Martin Tanggaard
Her får du opskriften på en nyfortolkning af Danmarks nationalret: stegt flæsk. Flæsket serveres med kartofler, persillesmørsovs og en sprød kålsalat. Velbekomme.

Opskrift på stegt flæsk med persillesmørsauce og saltet kål

(2 personer)

  • 300 g stegeflæsk i skiver
  • Salt og peber
  • Saltet kål:
  • 200 g spidskål
  • 2 tsk. salt
  • 100 g syltede rødbeder

Kartofler med persillesmørsauce:

  • 500 g kartofler
  • 75 g smør
  • ½ potte kruspersille
  • Salt og peber

Prøv også: Ovnstegt flæsk med sennepsdip og æblesalat

Fremgangsmåde:

Saltet kål: Vend fintsnittet kål med salt. Lad det trække i 30 minutter. Skyl saltet af kålen i et dørslag, og afdryp. Vend små rødbedetern i.

Kartofler med persillesmørsauce: Kog kartofler møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra, og lad dem dampe tørre under låg. Smelt smør over middel varme, og tag derefter panden af varmen. Tilsæt finthakket persille under omrøring. Krydr med lidt salt og peber. Vend kartoflerne med persillesmørsauce.

Prøv også: Klassisk stegt flæsk med persillesovs

Dup flæskeskiverne tørre. Krydr med salt og peber. Brun skiverne ca. 1 minut på hver side på en godt opvarmet pande. Skru ned til middel varme, og vend jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Krydr med salt. Servér stegt flæsk med saltet kål og kartofler med persillesmørsauce.

Prøv også: Æbleflæsk med kompot