To generationer deles om Arthur

Mandag, 19. januar 2009
af Johan Isbrand, Foto: Steen Wrem og privat
Børnebørnene lagde pres på Lis og Gert Gyldborg - og sikrede dermed gadehunden Arthur et trygt, dansk hjem
Amalie, Karoline og Mathilde nyder samværet og legen med nemme Arthur, og alle parter er helt trygge ved arrangementet. Foto: Steen Wrem og privat
Amalie, Karoline og Mathilde nyder samværet og legen med nemme Arthur, og alle parter er helt trygge ved arrangementet. Foto: Steen Wrem og privat

På trods af en barsk start på hundelivet, hvor han var tæt på at dø af sult, er seks måneder gamle Arthur imponerende velopdragen og ifølge sin nye "mor", Lis Gyldborg, ikke spor glubsk. - Til gengæld er det stensikkert, at man kommer ud at lede efter sine sko, hvis man først har taget dem af. Men han spiser dem ikke. Og han er dygtig til at kende forskel på sit eget og børnebørnenes legetøj.

Sådan så Arthur ud, da han ankom til Danmark: Et magert, lille kræ, der nærmest boede i sin redningskvindes håndtaske.

Også i høj grad pigernes
Faktisk har børnebørnene en stor del af æren for, at den tidligere gadehund er havnet hos ægteparret. Og nok er han Lis' og Gerts hund i dag. Men han er med Lis' formulering "også i høj grad pigernes". Han blev fundet på en byggeplads i Tunesien i oktober sidste år af Mirja Zeuthen, stifter af foreningen OASA, der hjælper nødlidende dyr.

Døden nær
- Han var ekstremt underernæret og måtte have indsprøjtninger med væske for at overleve. Herefter sov han stort set i tre dage i træk! Jeg fik arrangeret, at jeg kunne tage ham med hjem til Danmark og gik straks i gang med at lede efter et kærligt hjem til ham, fortæller Mirja.

Nu ville skæbnen imidlertid, at Gert netop i de uger havde sin gang i hendes hus. Han har et tømrer- og snedkerfirma, som var i færd med at renovere ejendommens tag. - Egentlig havde vi besluttet at vente med at få en ny. Man er meget afhængig af et dyr, og vi ville også gerne rejse. Men især Karoline har presset på for, at vi skulle få hund igen.

- Han kan endda være alene hjemme uden at lave ulykker, siger en stolt Lis om den tidligere gadehund

Arthurs nye hjem
Mirja aflagde således besøg hos Lis og Gert. Med sig bragte hun den spinkle hundehvalp i den taske, der havde været hans foretrukne opholdssted, siden hun tog ham til sig. Og det var et større selskab end forventet, der tog imod. Alle fire børnebørn var nemlig til stede! - Egentlig var hendes plan at se os lidt an og tage Arthur med sig igen. Men da hun havde mødt os og pigerne, ombestemte hun sig og lod ham blive. - Alt i alt er han en af de nemmeste hvalpe, vi har haft. Men han er ikke vild med at få sele på. Han gnaver dem simpelt hen over. Nu er han på sin tredje af slagsen, smiler Lis Gyldborg.

Af Johan Isbrand

DYRENES OASE

OASA (Organisation Against the Suffering of Animals) er en forening, der kæmper for nødlidende dyr i hele verden. Den blev stiftet i 2006, og organisatorisk består foreningen af en række frivillige, der arbejder gratis for at sikre, at pengene går ubeskåret til dem, der har behov for det, nemlig dyrene. Læs mere på OASA's hjemmeside