Slap dog lidt af ved buffeten - I er pinlige

Jeg har rejst en del og må til tider martres, når jeg ser folks adfærd ved buffeten.

Jeg er lige kommet hjem efter en dejlig tur med Oslo-færgen, hvor jeg betalte ca. 155 kroner for den overdådige morgenbuffet incl. kaffe. Der var tæt på alt, hvad hjertet begærede.

Hvilket så åbenbart ikke var nok for alle. Da jeg rejste alene, delte jeg bord med en familie med tre generationer. Én af dem, en kvinde i 40’erne, byggede løs på en enorm sandwich, og hvad det gik ud på, forstod jeg først, da hun pakkede den ind i servietter.

Paf udbrød jeg højt: ”Hvad! Laver du madpakke?”

”Det bliver jo alligevel smidt ud” lød hendes forsvar, mens hun så tvær ud.

Hendes familie sagde ikke noget.

Buffeten var åben mere end en time derefter, så hun kan reelt ikke vide, hvad de smider ud.

Jeg har efterhånden set det flere gange, også på hoteller, at man lige skal nasse en gratis frokost med. Jeg synes, det er pinligt, at man er så grådig. Og nej, man må ikke tage madpakker med ud af buffetrestauranten, sagde tjeneren, som jeg spurgte, og som tilføjede, at hvis de så det, ville maden blive konfiskeret (og smidt ud).

Jeg ved godt, det ligger dybt i folk at hamstre gær og toiletpapir, men tænker, at det er en god regel at spørge sig selv ”hvad hvis alle gør som jeg?” – det kan bruges i de fleste forhold i livet.

Tænk lige over, hvor meget ekstra mad der skal til, hvis alle buffetgæster på Oslo-båden lige skal have frokostpakke med også.

Det er pinligt at være vidne til, grådighed er bare grimt. Og ingen er berettiget til en gratis frokost, bare fordi man har købt morgenmad.

Jeg tror, vi alle er stødt på den madpakke-samlende buffetgæst. Jeg har i hvert fald set en del af dem. Og du stiller et sjovt spørgsmål, nemlig: Hvad hvis vi alle gjorde som dem?

Svaret er åbenlyst, så ville der ikke være nok til alle. Men heldigvis er svaret hypotetisk, for det er IKKE alle, der gør som dem, der hamstrer.

Mennesket er faktisk ret god til at dele. Den evne har bragt os så langt, som vi er i dag. Og det er ikke grådighed, der har gjort, at vi har indtaget kloden. Det er evnen til at dele. Så den tanke varmer jeg mig ved.

Grådighed er velbeskrevet, og i katolsk lære er grådighed en af de syv dødssynder. Så langt som at kalde det en dødssynd at putte ned i servietter og gemme til senere vil jeg nu ikke gå.

Jeg tror, som du er inde på, at det er en naturlig adfærd for en jæger/samler. Det kan også være, at pengene er små, og man sparer, hvor man kan.

Jeg kan godt lide, at du bringer emnet på bane, for det giver anledning til lige at kalibrere og se, hvor man selv er. Synes man, det er ok at putte mad i tasken, eller synes man ikke?

Jeg tror, at jeg for længst har besluttet mig for at betragte menneskedyret i stedet for at dømme det, og finder det altid interessant, når mennesker udviser en adfærd som f.eks. at putte mad i servietter.

Vi mennesker gør mange ting, der ved nærmere eftersyn skaber undren. Det er egentlig lidt sjovt. Og jeg tror, det er mit bedste råd i denne sammenhæng. Lad tjenerne tage sig af moralen og læn dig tilbage og betragt det forunderlige og fantastiske menneskedyr, som har så mange facetter.