Opskrifter

Små speltbrød

Torsdag, 3. februar 2011af Redaktion
Små, sprøde brød til suppe og ost

16 små brød

1. dag

12 g (¼ pakke) gær
2 dl vand
125 g speltmel

2. dag
½ spsk. honning
1 tsk. salt
Ca. 225 g speltmel

Dag 1. Smuldr gæren i en skål. Tilsæt vand og mel og rør det glat. Læg film over skålen og lad det stå 24 timer på køkkenbordet.
Dag 2. Ælt honning, salt og mel i den forhævede dej. Ælt dejen 5-10 min., gerne på maskine, til den slipper skålens sider. Hæver lunt tildækket i skålen 1 time. Læg dejen på et meldrysset bord og del den i 16 stykker. Tril dem til runde boller og rul dem spidse i enderne. Hæver tildækket på plade med bagepapir ca. 20 min. Spray bollerne med vand og bag dem på midterste rille ved 250° ca. 10 min.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Æbleboller med tranebær
Speltboller med morgenfruer
Grove morgenbrød




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop