Jeg skrev til dig vedr. min søn, der er dømt for drab (Familie Journal nr. 3/2024). Og tusind tak for dit dejlige svar, som gjorde mig godt.
Kommentarerne på Facebook derimod er jeg rystet over, mage til hadefulde beskeder, så hvis man ikke ligger ned, kommer man til det. Der var dog også mange søde kommentarer.
Man skal ikke tro, at jeg ikke tænker på offerets familie, for det gør jeg. Til sidst gik det galt, og ingen forældre, der ikke har prøvet at være pårørende til en misbruger, ved, hvad de snakker om. Det er nemt at sidde bag skærmen og skyde på andre.
Men med dit kram og svar tror jeg, det lysner for vores familie. Tak for dig.
En mor
Tonen på Facebook og andre sociale medier er benhård. Det er en mærkelig tid, vi lever i, hvor vi synes, vi bare kan sidde derhjemme og på en voldsom måde kommentere alt, der foregår omkring os.
Hvis man måler sit liv på fremmede menneskers mening, kan man hurtigt blive ulykkelig. Jeg opfordrer til at holde den gode tone i kommentarsporet på Familie Journals Facebook og alle andre steder. I er så gode til at vise hensyn og respekt her i brevkassen, og samme fine måde at skrive på kan sagtens bruges online også.
Det er ingen tvivl om, at både din familie og offerets familie går gennem en svær tid. Det er ikke en konkurrence om, hvor sympatien skal ligge. Det er ulykkeligt, når den slags sker. Ulykkeligt for alle og vejen hen til, hvor det går galt, er fyldt med tusindvis af episoder, hvor mennesker har stået magtesløse. Din sorg og offertes families sorg er knusende.
Jeg håber, det lysner, og jeg håber, I får den hjælp, I har brug for.
Mange hilsner fra Puk