Brev til Puk: Bare jeg fik al den opmærksomhed

Her er et nødråb fra “drivhuset.” Min kone er gået fuldstændig planteamok.

Efter hun gik på pension for et år siden, har hun købt så mange planter, at der nærmest ikke er et sted i huset, hvor der ikke er planter. Jeg er bange for, at sofaen ryger næste gang.

Læs også: Mand til Puk: Hvorfor løber min kone fra vores aftaler?

Hun nusser og plukker, nipper og piller i de planter konstant. Fik jeg bare en tiendedel af den opmærksomhed, ville jeg være en lykkelig mand.

Hvordan tager jeg kampen op med min kones nye hobby? Er det almindeligt, at man bor i et drivhus?

Puk, jeg kan huske, du engang lavede haveprogrammer. Har du et godt råd til en rådvild mand?

Den tørre plante

Læs også: Brev til Puk: Jeg er ked af, at min datter ikke rigtig ser min mormor

Kære Den tørre plante

Du vil også nippes, vandes og nusses. Det kan jeg da godt forstå.

Kan du lave sjov med hende? Kan du tage grønt tøj på og hoppe op i en spand og råbe “Vand mig! Nus mig!” Eller dur den slags humoristiske indslag ikke hjemme hos jer? Du kunne prøve …

Det må ikke blive dig mod planterne. Planter er skønne, og der er noget dejligt beroligende over at gå og snakke med dem, så jeg kan egentlig rigtig godt forstå din kone.

Læs også: Brev til Puk: Hvordan finder vi nye venner?

Hvis hun havde fundet en anden hobby, ville du såmænd også have været træt af den, men her foregår det lige for snuden af dig. I dit eget hjem, og du må dagligt opleve at blive valgt fra på grund af nogle kønne planter.

Kan du måske overvinde lidt af din modstand og spørge til, hvilke planter du deler hjem med? Kan du tvinge dig selv til at udvise interesse for hendes store arbejde?

Du må blive venner med de planter, og så må du tage kampen op.

Tilbyd hende noget interessant at lave sammen med dig. Giv hende en grund til at forlade plantenipperiet og vende sin opmærksomhed i din retning. Du må simpelthen genopfinde dit kurmageri og vise hende, hvor dejlig en plante du selv er.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Har jeg været for nærig?