Hvordan når I det hele?

Jeg er alenemor til en dreng på otte og en pige på 10. Mine sociale relationer begrænser sig til at mødes med en veninde på en legeplads eller køre hjem til mine forældre og spise sammen med børnene. Der er hverken tid eller overskud til mere.

Min hverdag ser således ud: kl. 6 op, i bad, spise morgenmad til tegnefilm, finde tøj frem til børnene, gøre mig selv klar med hår og makeup osv. Kører børnene til hver deres skole og møde på job kl. 8.

Hjemme kl. 15 efter at have hentet børn fra skole efter arbejde. Kl. 15-15.45: lektier og eftermiddagssnack. Kl. 15.45-16.30: rengøring, vasketøj, indkøb osv. Kl. 16.30-17.15: madlavning. Kl.17.15-18: spise og opvask. Kl.18-19: gåtur, spille spil, krea eller andet.Kl. 19-19.30: hjælpe børn med bad, tandbørstning og rede senge. Kl. 19.30-20: godnathistorie og synge godnat. Kl. 20-20.15: oprydning efter dagen. Kl.20.15-20.30: bad og nattøj. Kl. 21.30: godnat.

Fire dage om ugen skal børnenes fritidsinteresser presses ind i skemaet.

Jeg tænker, de fleste enliges skema ser sådan ud. Jeg er som nævnt mor på fuldtid og har således aldrig en aften eller dag for mig selv. Mine børn vil ikke passes.

Vi hygger os og har et godt liv sammen uden de store problemer. Børnene er søde, hjælpsomme og kærlige. Men jeg kan mærke en længsel efter noget.

Jeg ville gerne gå til yoga, drikke kaffe alene med en veninde eller andet. Måske få en kæreste, gå i træningscenter eller lignende. Det er jeg med på, at jeg kan om nogle år, men jeg har brug for at komme i gang med noget nu.

Mit spørgsmål er, hvor meget man kan tillade sig at sige fra i hverdagen? Jeg er i gang med service og underholdning fra 6 morgen til 20 aften.

Jeg bliver fyldt med dårlig samvittighed, hvis jeg siger nej til at gå en tur eller andet med børnene. Hvor meget må man sige fra overfor at være sammen med børn, man selv har sat i verden? Hvor meget laver andre med deres børn? Kan man sige til sine børn, at de skal gå ind på værelset en halv time – er det ikke det samme som at sige “jeg gider dig ikke”? Må man læse en bog eller se tv, når ens børn er hjemme og vågne?

Børnene har hver sit værelse, jeg sover i stuen. Børnene vil helst være i stuen. Hvis jeg sætter mig på sofaen 10 minutter, så er de der med det samme – skal vi spille et spil, gå en tur, sten saks papir, gæt et dyr osv. Hvis jeg bare sidder der, kommer der sukkelyde, min søn begynder at spille fodbold i stuen, min datter tænder fjernsynet eller skruer op for radioen. De bliver rastløse og irriterede.

Jeg har købt tv og computer til deres værelser, men de bruger det aldrig. Jeg har prøvet at sige, de skal gå lidt ind på værelserne, så vi alle lige kan få en pause. Det gør de så, men jeg bliver ramt af dårlig samvittighed, fordi jeg kan se, de bliver skuffede, og fordi de så bare sidder der og ser skærm.

Hvis de har legeaftaler med hjemme, foregår det også i stuen, hvor de spiller spil, bold, danser eller andet.

Jeg føler aldrig, jeg har fred. Kun om aftenen, når de sover, og jeg synker ned i sofaen og er helt færdig.

Jeg elsker mine børn, og vi nyder livet sammen. Vi er alle tre livsglade, nyder naturen, tager ofte på museum, i biografen, på legepladser mv., ligesom vi flere gange årligt er på ferie.

Er det bare mig, der skal tage mig sammen og komme gennem de næste år og så kommer det helt af sig selv? Eller er der noget, jeg kan gøre for at få mere ro og tid til mig selv, uden mine børn føler sig fravalgt og overset?

Dine børn har da skudt papegøjen med dig som mor. De er nogle heldige små væsner. Du tilbyder et meget højt serviceniveau. Dine børn ser absolut ingen grund til at lave om på det, for de har det herligt med en mor, der siger ja og smider alt, hvad hun har i hænderne hver gang, de keder sig lidt.

Du gør det godt. Du gør det rigtigt godt. Du behøver ikke bevise mere. Bare slap af. Nu skal du lære dine børn, at du også godt må få lidt tid for dig selv, og at de kan underholde sig selv i en periode. Du gør ikke dine børn en tjeneste ved at lære dem, at de skal være i centrum hele tiden, for så bliver de svære at holde ud som voksne.

Køb et stort æggeur. Lær dem, at der er noget, der hedder alene-hygge-tid. Præsentér det som noget positivt. En lille boble, hvor man kan lave lige det, man selv har lyst til. I må alle tre selv bestemme, hvad det skal være. I stedet for at kalde det mor-tid, så gør det til noget, I alle får. Måske skal du begynde med 10 minutter, så 15 minutter, så en halv time og til sidst en time. De kan kigge på uret, og først når det ringer, kan man forstyrre hinanden igen.

Derudover tror jeg, du måske kan skrue lidt på ambitionerne. Lav mad til flere dage ad gangen, køb ind på nettet og til mange dage ad gangen, lad vasketøjet ligge en enkelt dag eller spring støvsugning over. Giv evt. børnene opgaver. De kan lige så godt vænne sig til det. Skru lidt på det hele. Du er en supermor, du gør det formidabelt, dine børn er glade, og ingen lider overlast, hvis der er krummer på gulvet eller en lille plet på trøjen. Du giver dine børn så meget omsorg og kærlighed, og det er det allervigtigste. Fritidsaktiviteter fire dage om ugen lyder voldsomt. Hvad med to dage?

Når du har lært dine børn at underholde sig selv, kan du med tiden udvide det frirum, du har. Måske få en ung pige til at passe dem en gang om måneden, eller aflevér dem hos en ven eller veninde. Det er absolut tilladt at tage tid til sig selv, selv om man er forældre. Selvfølgelig har du brug for at blive ladet op.

Kig lidt på dit hæsblæsende skema, og se om du ikke kan strege noget og sætte ambitionerne ned, så du ikke smelter og forsvinder.

Du er en dejlig mor. Don’t worry.