Mor til dansk mand på kontanthjælp: Min søn behandles som indvandrer

Vi har en søn på 31 år, som har nogle udfordringer i form af autisme og angst.

Han har haft behov for støtte, både da han var barn og også nu, hvor han er blevet voksen og stadig ikke har fundet sin rette hylde. Men han er på vej.

Kommunen har været inddraget i mange år i forhold til at støtte ham, og lige nu er han i gang med en specialpraktik, som skal afklare, om han egner sig til at arbejde med it.

Nu er der så kommet brev fra kommunens ydelsescenter om, at hans økonomiske støtte bliver nedsat fra 1. juli, og at han kan blive omfattet af en pligt til at arbejde 37 timer om ugen på kontanthjælp, fordi han er indrejst til Danmark efter 2. april 1968. Det forstår vi ikke.

Sagen er, at hans far og jeg rejste rundt i verden med rygsæk, da vi var unge, så han er født i Australien. Vi flyttede tilbage til Danmark, da han var ét år gammel, og vi er alle tre pæredanske.

Kan det virkelig være rigtigt, at han betragtes som indvandrer, fordi vi tilfældigvis var i Australien, da han blev født?

Jeg forstår godt, at du undrer dig. Det handler om nogle nye regler om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp, som får virkning fra 1. juli 2025.

Lovændringen medfører bl.a., at personer, som er førstegangsindrejst til Danmark fra 2. april 1968 og frem, både skal opfylde et opholds- og et beskæftigelseskrav for at kunne modtage det, som fremover kaldes ”forhøjet kontanthjælpssats” på 12.498 kr. om måneden.

Opholdskravet betyder, at dem, som er omfattet, løbende skal have opholdt sig i landet i ni år inden for de seneste 10 år. Skulle man f.eks. som helt almindelig dansk borger få lyst til at tage et års orlov for at rejse ud i verden, sådan som I har gjort, og have behov for kontanthjælp, når man kommer hjem, vil man også blive ramt af opholdskravet.

Beskæftigelseskravet betyder, at man – stadig for at være berettiget til forhøjet sats − skal have haft ordinær beskæftigelse i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i to et halvt år inden for de seneste 10 år.

Indtil nu har beskæftigelseskravet kun været gældende for personer, der er kommet til landet fra 2008 og frem, og kun hvis de har ansøgt om kontanthjælp fra 2019 og frem. Men det ændres altså med de nye regler.

Opfylder man ikke kravene, vil man kun være berettiget til den nye ”mindstesats”, som er på 6.789 kr. om måneden.

For din søn må det gælde, at han opfylder opholdskravet, idet han ifølge det, du skriver, har opholdt sig i landet, siden han var ét år gammel.

Men det lyder ikke, som om han opfylder kravet om de to et halvt års fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år, så formentlig vil han kun være berettiget til mindstesatsen fra 1. juli 2025. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde undtagelsesbestemmelser f.eks. for personer med nedsat funktionsniveau.

De nye regler indeholder også en 37 timers arbejdspligt, som gælder for samme målgruppe, dog kun hvis de kan vurderes jobparate. Den vil jeg mene, at din søn skal fritages fra pga. sin autisme.

Der har i begyndelsen af 2025 været stor ballade om de nye regler, fordi de også gælder for internationalt adopterede, hvilket er i strid med den grundlæggende præmis om, at internationalt adopterede betragtes som danskere på lige fod med herfødte.

Der er derfor udarbejdet et ændringsforslag til reglerne, så de internationalt adopterede ikke længere omfattes. I den forbindelse har beskæftigelsesministeren udtalt, at hun også vil se på, om f.eks. børn, som er født på ferie og børn af udsendte diplomater også kan undtages.

I skrivende stund er det dog ikke afklaret, hvad dette ”eftersyn” vil føre til.