Uregerlig dreng flytter alligevel ikke ...

Jeg ved ikke, om du er den rette at spørge om dette, men jeg må give det et forsøg. I min datters klasse (3.) er der en dreng, som ganske enkelt opfører sig helt forfærdeligt. Han forstyrrer hver eneste dag i hver eneste undervisningstime, og han driller såvel drenge som piger i klassen. Forsøger de, efter opfordring fra forældre eller lærere, at ignorere ham eller bede ham stoppe, slår han ofte.

Min datter og hendes venner fortæller næsten dagligt om verbale sammenstød, at han har svaret lærerne igen og bedt dem holde kæft, når de irettesætter ham i timerne osv., og det tærer tydeligvis på alle. I de seneste måneder har mange af os helt ærligt set frem til, at han skal flytte, og at han derfor ikke kommer med videre i 4. klasse. Der er blevet talt ned …

Men nu har vi lige fået besked om, at flytningen er aflyst. Han bliver. Det er ikke en skole, hvor den slags opførsel normalt tolereres, og det er ærlig talt svært at forstå, hvorfor lige denne dreng får lov til at terrorisere elever og lærere. Det er altså ikke et generelt problem. Vi har som forældre talt med lærerne gentagne gange, og de er meget imødekommende, forstående og løsningsorienterede. Problemet må være højere oppe. Så mit spørgsmål er ganske enkelt: Hvad kan man kræve af en skole i sådan en situation?

For mange år siden var der også en dreng i en af mine sønners klasser, som havde en opførsel, der minder om den, du beskriver. Hans ”adfærd” blev taget op på et forældremøde, hvor klasselæreren fortalte, at hun havde grebet problemet an ved at lave et sæt særregler for drengen. Vi kunne ved selvsyn se bekræfte, at de hang på væggen i klassen med navns nævnelse: M skal være stille. M skal sidde på sin plads. M må ikke drille. Osv.

Nogle af forældrene tilkendegav, at de var så trætte af situationen, at de havde skrevet en fælles klage over drengen, som de ville sende til kommunen, hvis skolen ikke snart gjorde noget. Klasselæreren slog ud med armene og mente ikke, at hun kunne gøre mere. Jeg var rasende. Tænk at så mange voksne kunne mobilisere så stor afmagt over for en 10-årig. Jeg fik sat en stopper for klagebrevet ved at fortælle læreren, at hun svigtede sit ansvar.

Efter forældremødet fandt jeg ud af, at drengen havde mistet en af sine søskende i en trafikulykke. Der var altså en rigtig god forklaring på hans opførsel, Det kan stadig gøre mig vred at tænke på, at hans lærer valgte at udskamme ham i stedet for hjælpe ham med at bearbejde det frygtelige tab.

Forhåbentlig har din datters klassekammerat ikke været ude for noget lige så voldsomt. Men måske kunne I prøve at se på ham med andre øjne. Han er jo ikke ”bare” en uregerlig dreng. Han er et lille menneske, som har brug for hjælp til at blive en del af jeres fællesskab. Skolen har en lang række muligheder for at handle alt efter, hvad der ligger til grund for drengens adfærd. Jeg håber, at lærernes attitude dækker over, at de har tavshedspligt og derfor ikke kan fortælle jer alt, hvad de ved og gør. I er heldige, at der kun er ét barn i din datters klasse, som har det svært. Så prøv at finde plads i jeres hjerter til at rumme ham. Folkeskolen er for alle børn. Også dem som ikke har det nemt.