50 år med Dansktoppen: 1978 - 1988 (del 1)

Fredag, 1. december 2017
af Carsten Michael Laursen, Dansktop-ekspert og jurymedlem af Dansktop Prisen, foto: All Over Press
Da Danmarks Radio lukkede for Dansktoppen som radioprogram i 1977, gik dansk slagermusik en usikker tid i møde. Men omstillingen til de nye tider åbnede for fornyelse og udvikling. Den kom blandt andet med en ny runde i Melodi Grand Prix fra og med 1978. Og i 80'erne fik slagermusikken medvind via de mange lokalradioer.

Dansktop blev en bredere og mere broget størrelse, da 70'erne blev til 80'erne. Periodens folkelige slagere spændte vidt fra Bjørn & Okays "Snevalsen" til Tommy Seebachs "Disco Tango". Fra Bjarne Lillers "Billet Mrk.", der nok er bedre kendt som "Ensom dame 40 år", og til "Mormors kolonihavehus", Clausen & Petersens bud på en dansktopslager, som Eva Madsen lagde stemme til.

Og i en helt anden boldgade fandt man Peter Bellis skæbne-slagere om "Teddybjørn" og "Roser til Mama". Endelig var der den klassiske dansktopslager, der tog afsæt i dét, der var oppe i tiden. Det var i denne periode, tv-serien ”Matador” første gang rullede over tv-skærmen. Det inspirerede til en træffer med Birthe Kjær, "Av, min arm", der med denne titel genbrugte en populær replik fra serien.

Bye-bye til 70'erne

Omstillingen til 80'erne blev også skelsættende for søstrene Lecia & Lucienne. Deres karriere afspejler dansk populærmusiks udvikling fra 60'ere til 80'erne. I 60'erne deltog de i pigtrådsmusikkens gyldne år i gruppen The Scarlets. Da den æra gik på hæld sidst i 60'erne, sadlede de om og satsede på dansktoppen. De sang kor på et utal af dansktopplader og blev selv superstjerner, da de gik til tops med slageren ”Rør ved mig”.

I 80'erne stod Lecia og Lucienne igen ved en korsvej. ”Nu står vi her og vinker til 70'erne, bye bye”, sang de i det danske Melodi Grand Prix i 1980. ”Bye bye” blev en profetisk titel. Sangen blev deres sidste indspilning på dansk og et symbolsk farvel til det årti, der udgjorde Dansktoppens guldalder. Allerede året efter ophørte Lecia & Lucienne deres professionelle samarbejde.

Læs også: 50 år med Dansktoppen: Da det hele begyndte

Hvor skal vi sove i nat?

Lecia fik en ny scenepartner i Ivan Pedersen, og sammen dannede de duoen Laban. De slog igennem med sangen ”Hvor skal vi sove i nat” og blev en af 80'ernes helt store pladesælgere. Tommy Seebach var med-producer på Labans første plader og bidrog til at give duoen en fyldig professionel poplyd, der var inspireret af ABBA og tidens europæiske disko-slagere. Seebachs egne sange blev naturligvis produceret med samme kvalitet. Først og fremmest på hans mange Grand Prix-sange, men også på en afdæmpet ballade som ”Du' det dejligste” skrevet i samarbejde med Ivan Pedersen.

Også Søren Bundgaard kunne kunsten at lave fængende slagere med et moderne tvist. Sammen med Kirsten Siggaard udgjorde han en anden af 80'ernes populære duoer. Kirsten og Sørens varemærke var kvikke refræner a la ”Ka' du se' hva' jeg sa'e”, men de viste også kvaliteter i mere afdæmpede sange som i Grand Prix-balladen ”Farvel og tak” fra 1987.

Kirsten og Søren, Laban og Tommy Seebach udgjorde eliten af et nyt hold af slagernavne, der førte dansktop-traditionen ind i 80'ernes lydbillede. For Tommy Seebach blev ”Disco Tango” et vendepunkt. Han havde hidtil skrevet og fremført sange på engelsk. Via Melodi Grand Prix slog han over i et dansksproget repertoire, og det samme gjorde navne som Brødrene Olsen, Torben Lendager, Ole Bredahl og Jens Brixtofte. De bidrog alle til at forny dansktopgenren.

Læs også: 50 år med Dansktoppen: 1968 – 1978 (del 1)

Danske melodier

Danmark var igen med i Melodi Grand Prix efter en pause på 12 år. Det blev et vendepunkt for den danske slager. For nu var der brug for slagere, der var signeret af danske komponister. I årtier havde det været rutine at oversætte udenlandske slagere til dansk. Det sørgede tekstforfattere som Victor Skaarup, Thøger Olesen, Keld Heick, Otto Leisner og mange andre for.

Endnu i 70'ene udgjorde de mange danske udgaver en så stor andel, at rent danske melodier på Dansktoppen udgjorde undtagelserne. Men i Melodi Grand Prix handlede det om originale melodier, så nu var der bud efter danske komponister. Det blev den helt store chance for Tommy Seebach, John Hatting, Helge Engelbrecht, Lecia Jönsson, Søren Bundgaard, Niels Drevsholt og mange andre. De beviste, at fraværet af danske melodier på 70'ernes Dansktop ikke skyldtes mangel på dygtige sangskrivere.

Læs også: Dem kan du opleve til Dansktop Prisen 2018

Dansktoppens Grand Prix

Sangene i 80'ernes danske Melodi Grand Prix stod i gæld til 70'erens dansktop. Og nogle finaler, for eksempel i 1987, var nærmest en ren dansktop-parade. Det år vandt Anne Herdorf med ”En lille melodi”, skrevet af dansktop-veteranen Helge Engelbrecht og Jacob Jonia. Og den kun 14-årige Trine Dyrholm fik os alle til at synge med på ”Danse i måneskin”.

Men ellers var det lutter kendte ansigter fra dansktoppens elite: Birthe Kjær, Johnny Reimar, Dorthe Kollo, Keld og Hilda, Dario Campeotto, Lille Palle, Kirsten & Søren og Torben Lundgreen fra The Lollipops. Helt symbolsk var der dansktop på vinderskamlen i hele årtiet fra Bamses Venner i 1980 med ”Tænker altid på dig” til Birthe Kjær i 1989 med ”Vi maler byen rød”.

At dansktopgenren prægede Melodi Grand Prix i disse år, skyldes også Keld Heicks indsats som tekstforfatter. I årene 1978 til og med 1995 stod han for ikke mindre end 30 bidrag, heraf otte sange, der tog sejren hjem. Keld Heick bidrog også til, at 80'ernes slagere fik et frisk pust af talemåder fra hverdagssproget, ofte ført helt ud i titler som ”Det li'e det”, ”Hva' er du ude på?”, ”Ved du hva' du sku'”, ”Det er dét, jeg altid har sagt” og ”Sku' du spørg' fra no'en”.

Læs del 2 af 50 år med Dansktoppen: 1978 - 198 her

Har du lyst til at fejre Dansktoppens jubilæum, så kom med til Dansktop Prisen 2018 i Jyske Bank Boxen Herning d. 14. april. Køb dine billetter her: