Dansktoppen 1968: Den allerførste hitliste

Torsdag, 22. marts 2018
af Jørgen de Mylius, foto: All Over Press og Ritzau Scanpix
Dansktoppen, der runder et skarpt hjørne i år, fik ikke en let start, for den blev sendt om søndagen kl. 9. Helt fra begyndelsen var udsendelsen dog populær – og allerede det første år var listen toppet af melodier, der siden er blevet nogle af vores mest elskede evergreens.

Dansktoppen 1968

Dansktoppen blev introduceret af Jørn Hjorting som et supplement til hitlisten Ugens Top 20 på P3. Premieren var søndag den 1. september 1968 kl. 9 – sjovt nok på DR’s program 1, men dog som samsending med P3.

Man skulle virkelig være interesseret for at stille vækkeuret så tidligt søndag morgen, hvor en del af os godt kan lide at sove lidt længere end normalt. Men den store lytterskare lod sig ikke afskrække af det tidlige tidspunkt, og ved en senere undersøgelse viste det sig, at der var dækket op til morgenhygge i mange hjem med kaffe på sengen og radioen stillet ind på DR’s Dansktopopen. Programmet fik dog sidenhen andre sendetidspunkter.

Listen fra den 8. september 1968 var baseret på 15 dansksprogede sange – hentet dels fra den ugentlige salgsliste på P3’s ”Top 20”, dels fra de nyere udgivelser i eftersommeren 1968.

En jury bestemte herefter, hvilke 10 sange der skulle udgøre den første dansktop, som igen kom til at konkurrere med fem nye sange om næste uges placeringer.

Dansktoppen 1968

Keld Heick blev nummer 1

Keld var i 1968 kommet ca. tre år ind i en pludselig karriere, der for alvor tog fart, da han og hans band The Donkeys i 1966 fik anmodning om at indspille den gamle succes fra 1942 ”Ved Landsbyens gadekær” .

Pladeselskabet syntes, det kunne være sjovt at sætte strøm til sangen, som i sin originale udgave var et hit med Valdemar Davids. Det kom til at præge en stor del af de regerende pigtrådsorkestre og slagersolister fra 1966 og de efterfølgende to-tre år.

I 1968 var Keld & The Donkeys et etableret navn, da Keld valgte at indsynge ”Vi skal gå hånd i hånd”, som Gunnar Viklund netop havde haft et stort hit med på Svensktoppen.

– Sangen skulle egentlig have været indspillet med The Donkeys og Ole Høyers strygere. Men det viste sig hurtigt at være umuligt, for vi skulle optræde i Sønderjylland natten før, og så skulle vi pakke bilen og køre til Nyborg i håb om at komme med en af jernbanefærgerne. Vi ville nemlig ikke kunne nå nattens sidste bilfærge fra Knudshoved til Halsskov, og vi skulle være i Metronome studiet kl. 9 og stille instrumenter op. Pladeselskabet EMI syntes, at det var noget rod og afgjorde så, at den skulle indspilles med hele Ole Høyers orkester og kor og med mig som solist, husker Keld Heick.

Læs mere om dansktoppen i årene 1968-78 her

En god time senere

– Jeg tog så et morgenfly til Kastrup, lod The Donkeys køre bilen og kørte i taxa til Vibevej på Nørrebro, hvor studiet lå. Ole Høyers orkester og kor stod klar, da jeg ankom, og så var det bare ind i boksen til mikrofonen og synge uden nogen særlig opvarmning. En god times tid senere var både ”Hånd i hånd” og B-siden ”Bare gi’ mig en rose” færdig, og jeg kunne tage en taxa og flyve til Ålborg, hvor vi skulle spille om aftenen.

– Jeg anede ikke, at A-siden skulle gå hen og blive en evergreen og et af de største hits i hele min karriere. Jeg syntes bare, det var en sød sang, og jeg havde egentlig skrevet teksten med min forlovede, Hilda Nielsen, i tankerne. At den så også i den grad kom til at passe på det ægteskab, der blev indgået samme år, den 24. august 1968, i Frederiksberg Kirke, og at sangen kun en uge efter vores bryllup skulle gå ind som den første nummer 1 nogensinde på det nye radioprogram, ”Dansktoppen”, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi turdet drømme om.

Læs også: Keld og Hilda - Dansk musiks flotteste parløb

Bjørn Tidmand fik årets megahit

Bjørn Tidmand var en højt profileret og meget populær sanger, da vi nåede frem til 1968.

Der var et kvarter tilbage af den studietid, han havde til rådighed.

– Jeg havde jævnligt nogle studietider, fordi jeg på de tider havde nogle store hits, blandt andet ”Brænd mine breve”, ”Du skal ikke gi’ mig roser” og ”Nu tar jeg til Dublin”. De skulle følges op, fortæller Bjørn Tidmand.

– Jeg havde hørt en udgave af ”Sommerfuglen” med Malihini Kvintetten, som havde fundet sangen på en gammel 78’er-plade. Den viste sig at være fra Tivoli Revyen 1921. ”Sommerfuglen” faldt jeg for med det samme, men min producer Per Sørensen på det store pladeselskab EMI syntes ikke, det var nogen god idé. Jeg bad alligevel kapelmester Ole Høyer om at skrive noderne ud for en sikkerheds skyld. Jeg har nok skyndt mig at få de andre sange i kassen, så der lige var nogle minutter tilovers. Ole Høyer delte noderne til ”Sommerfuglen” ud til de fire garvede jazzmusikere i studiet, og så aftalte vi en hurtig gennemspilning og derpå en optagelse. Fire minutter efter var den afprøvet, og jeg meldte alt klar til optagelse. Teknikeren stak hovedet frem og sagde: ”Jeg lod båndet køre med. Sangen er i kassen. Prøven er optaget. Den sidder lige i skabet”, husker Bjørn Tidmand.

Læs også: Bjørn Tidmands sange blev forbudt

To ”Sommerfugle” i konkurrence

Sangen blev kåret til årets sang i 1968, men havde altså i realiteten allerede dengang næsten 50 år på bagen. Skrevet af 20’ernes og 30’ernes store sangskrivere Elith Worsing og Axel Andreasen med lidt assistance af Ludvig Brandstrup. Stor succes for den tids revyprimadonna Ingeborg Bruhn-Bertelsen og indspillet på en af de første danske grammofonplader af Oda Brochorst. Efter mange år i glemmebogen blev den fundet frem af Malihini Kvintetten.

Det kostede en rum tid at gøre sangen landskendt igen, men pludselig to år efter kom indspilningen på DR’s Top 20-liste. Det betød, at Bjørns udgave med ekspresfart blev udsendt på en single stik imod alle hensigter.

Men Bjørn havde en enorm popularitet, så også hans version kom på Top 20-listen. Jeg husker en lang periode med to ”Sommerfugle” i tæt konkurrence. Først nåede Malihini Kvintetten 1. pladsen med Bjørn lige i hælene, så byttede de placeringer, og Bjørn blev nr. 1. og Årets melodi, årets danske plade. Bjørn Tidmand kom også med til den store musikmesse i Cannes og fik overrakt en pris for den præstation af Frankrigs topentertainer Maurice Chevalier.

Her kan du lytte og se teksterne til de to hits:

Vi skal gå hånd i hånd

Mon du husker endnu,

da vi mødtes lille du,

mon du husker de blik

og de varme smil du fik.

Og jeg følte med ét,

det er dig jeg vil ha’,

og jeg husker de ord,

som jeg sagde.

Vi skal gå hånd i hånd,

gennem livet du og jeg,

knytte kærlighedsbånd,

altid følges samme vej.

Med den helt rette ånd,

så bli’r livet en leg,

vi skal gå hånd i hånd du og jeg.

Mon du husker den dag,

da du loved’ mig dit ja.

Mon du husker jeg sagde,

det er dig som jeg vil ha’.

Kan du høre endnu

kirkeklokkernes klang

og de løfter jeg gav dig en gang.

Vi skal gå hånd i hånd...

Efter alle de år, som er gået nu, forstår jeg

at håbet er grønt

og at livet er så skønt.

Når man elsker hinanden

og dag efter dag,

bare holder de løfter man gav.

Lille sommerfugl

I en dejlig have,

fyldt med gylden sol,

fyldt med duft af lilje, rose og viol

møder vi hinanden,

jeg er tung og træt,

du på hvide vinger svinger dig så let.

Lille sommerfugl,

lille sommerfugl

flyv fra blomst og til blomst,

fra skjul til skjul.

Når jeg ser på dig,

ak, så tænker jeg,

hvem der bare var sommerfugl.

Er violen troløs,

finder straks du trøst

tæt ved liljens varme,

jomfruhvide bryst.

Men til rosens favntag

snart du kaldes bort,

himlen er så blå,

og livet er så kort.

Lille sommerfugl,

lille sommerfugl

flyv fra blomst og til blomst,

fra skjul til skjul.

Når jeg ser på dig,

ak, så tænker jeg,

hvem der bare var sommerfugl.

Lille glade flyver

under himlens blå,

din er hver en blomst,

som solen skinner på.

Først når jorden dækkes

tæt af gyldent løv,

folder du din vinge træt

og bli’r til støv.

Lille sommerfugl,

lille sommerfugl

du var glad, til du fandt

dit sidste skjul.

Når jeg mindes dig

ak, så tænker jeg,

hvem der bare var sommerfugl.