
Skal man bare ud på en lille luntetur, kan man formentlig godt klare sig med den energi, kroppen allerede har på lager – faktisk kan det ligefrem være mest behageligt at løbe på tom mave.
Men skal man løbe længere, er det en idé at spise inden. Dog ikke hvad som helst!
Her er nogle af de fødevarer, man med fordel kan forsøge at undgå – i hvert fald i for store mængder:
* Fede fødevarer, der kan forårsage mavebesvær, såsom stegte retter.
* Fiberrige fødevarer, der kan give luft i maven, f.eks. bælgfrugter.
* Mejeriprodukter, hvis man har problemer med laktose.
* Meget sukkerholdige snacks og drikkevarer, der kan føre til et hurtigt fald i blodsukker og energi.
* Stærkt krydret mad, der kan føre halsbrand og fordøjelses-besvær med sig.
Men hvad skal du så spise? Her er nogle forslag:
* Fuldkornstoast med most avocado og et kogt eller pocheret æg.
* En halv banan med en halv müslibar.
* En håndfuld tørret frugt og nødder.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.