Stress er ikke bare stress. Og den sunde af slagsen kan vi faktisk slet ikke undvære. Den sørger for, at vi er parate til at klare en udfordring, vi f.eks. bliver mødt af på job eller i vores fritid. Den sunde stress skærper vores sanser, så vi kan tænke klart, træffe fornuftige beslutninger, og den gør os også mere empatiske, så vi ikke falder ved siden af socialt.
Den sunde stress sørger desuden for, at vi restituerer godt, når vi har klaret ærterne. Restitution er vigtig, så vi kan klare den næste udfordring, vi bliver stillet overfor. Alt dette forklarer læge og seniorforsker på Herlev Hospital Søren Ballegaard, der har beskæftiget sig med stress i 35 år. Han sætter også ord på, hvornår den sunde stress kammer over.
– Stress er livsvigtigt for vores overlevelse og trivsel. Vi vil meget gerne have stress, men i rette mængde. Stress bliver usundt, hvis vi har den for længe, i for stor grad og uden tilstrækkelig restitution.
Når vi i daglig tale – og her – bruger ordet ’stress’, mener vi den usunde af slagsen.
Søren Ballegaard er læge, ph.d., forsker og forfatter til bl.a. "Sandheden om stress", der udkom på Gyldendal i 2020.
Han har drevet egen lægeklinik i nordsjælland siden 1985 og lavet forskning hele sin karriere. Senest som seniorforsker ved Medicinsk afdeling på Herlev Universitetshospital.
Arbejdet har fokuseret på organismens naturlige evne til at helbrede sig selv og på at forebygge og behandle sygdom.
Siden vi i Danmark i 1960’erne begyndte at tale om stress første gang, er tallet kun steget. I dag har 430.000 danskere symptomer på alvorlig stress hver dag, ifølge Stressforeningen.
De seneste 10 til 20 år er forskningen i stress derfor også intensiveret, og i dag ved vi, at stress er det, der sker, når organismen mobiliserer sine ressourcer for at klare en given udfordring. Og mere vigtigt: Vi ved, at når hjernens evne til at veksle mellem hvile og aktivitet forringes, bliver vi syge af stress.
Det kan f.eks. ske i en længere periode med et stort arbejdspres, hvis vi (eller et nært familiemedlem) bliver alvorligt syg, eller vi på anden vis oplever belastninger, der ikke står mål med vores hjernes ressourcer og restitution. Stress handler altså ikke om at være doven eller psykisk svag, men om, at der ikke længere er ligevægt mellem aktivitet og hvile i vores hjerne.
– Hjernen fungerer som en gammeldags mekanisk fjeder, og når den er sund, kan den ændre sig fra slap og spændt på et splitsekund, så du hele tiden er klar til at yde dit bedste. Men når du får usund stress, er fjederen spændt hele tiden – og så mister den sin elasticitet, siger Søren Ballegaard, der sammen med sit forskerteam står bag denne opdagelse.
Når vi hele tiden er stressede, er hjernen altså i et konstant alarmberedskab, og vi får ikke – selv om vi prøver at indhente den forsømte hvile – den nødvendige restitution og reparation, der skal til for at gøre fjederen i hjernen fleksibel igen. Og så har vi balladen.
Ifølge Søren Ballegaard er stress-symptomer som søvnbesvær, hovedpine, kort lunte, dårligt humør og svigtende dømmekraft hjernens måde at sige: ”Hey, her er noget, der ikke er, som det bør være. En ubalance. Opbyg dine ressourcer i stedet for at tære på dem”.
Der er øvelser, du kan udføre derhjemme og som i princippet virker lige så afstressende på din hjerne som at aktivere reflekser i det ubevidste nervesystem. Øvelserne her er enkle og virker, uanset om du tror på dem eller ej – som ved en refleks. Og to minutter per gang er nok!
Op med pulsen!
Øger du dit aktivitetsniveau med 30 procent fra hvilepuls, går der en impuls op til hjernen og forbedrer dens elasticitet. Du kan hoppe, tage trappen i højt tempo eller løbe på stedet. Øvelsen er god, hvis du føler dig stresset inden en toppræstation.
Skift mellem kulde og varme
Såkaldte termosensorer på din krops overflade registrerer temperaturer og sender impulser op til hjernen, der styrkes. Opnå den effektive vekselvirkning mellem kulde og varme ved først at vinterbade og derefter gå i sauna. Eller skift mellem varmt og iskoldt vand, når du står under bruseren. Det forebygger stress effektivt.
Søren Ballegaard fortæller, at det er meget almindeligt, at stressramte sent – måske først efter flere år – erkender, at de er syge.
– Når man er meget stresset, har man typisk ikke evnen til at selvreflektere. Det skyldes, at bevidstheden ikke nødvendigvis giver os den rigtige besked, og derfor er stress så lumsk. Den driller vores hjerne, og hvis andre påpeger, vi virker stressede, bliver vi irriterede, siger Søren Ballegaard.
Alle kan rammes af stress, fordi det altså ”bare” er et spørgsmål om at fordele sin energi, så balancen mellem aktivitet og hvile i hjernen opretholdes. Energien fungerer dybest som en bankkonto: Ved sund stress opretholdes balancen, men ved usund stress går den mod minus. Når der i et stykke tid har været underskud og ubalance, fordi vi har løbet for stærkt og ikke har sovet nok, giver kroppen os først små, senere store, symptomer på stress.
Når dét er sagt, er der nogle grupper, der er mere udsatte for stress end andre, fordi de f.eks. arbejder i skiftehold, med stramme deadlines, skal yde toppræstationer eller har en alvorlig kronisk sygdom. Unge, der lever under et konstant socialt pres fra bl.a. idylliserende sociale medier, er også ekstra udsatte for at få stress, ifølge Søren Ballegaard.
Stress behøver altså ikke være arbejdsbetinget, hvilket en del f.eks. langtidsledige og førtidspensionister sikkert kan skrive under på.
– Stress er en kombination af de reelle farer og de farer, vi oplever. Personer, der står uden for arbejdsmarkedet, bliver ofte mødt af en negativ holdning, og dén er nok til at stresse dem. Overvægtige bliver også stigmatiserede, og selv om de egentlig har de fint med sig selv, kan alene andres negative indstilling virke stressende på dem, siger Søren Ballegaard.
På samme måde er det hans erfaring, at vores kultur og den måde, vi ser på hinanden – og os selv – på, har betydning i forhold til mænd og kvinders stress. Begge køn bliver stressede, men det er typisk af forskellige årsager.
– Jeg møder mange kvinder på 45+, som er opflasket med en given holdning om, hvad det vil sige at være kvinde. Det betyder, at de føler, at det, de gør, aldrig er helt godt nok. Mændene på samme alder har typisk en følelse af, at det, de gør, er ret godt, selv om det måske ikke er særligt godt. Så mænd og kvinder fra den samme generation har meget forskellige selvopfattelser. Og det er kulturbestemt, ikke biologisk, vil jeg påstå, siger Søren Ballegaard.
Nu er spørgsmålet selvfølgelig, hvordan vi løser det store energiregnskab oppe i hjernen, så vi ikke fortsat går ned med stress på stribe.
– Symptombehandler vi med en pille og kører videre, får vi ikke oprettet balancen. Det er som at tage et rockerlån på 10 procent i rente, når man skylder penge væk, og derefter fortsætte overforbruget uændret. Lidt flabet sagt, siger Søren Ballegaard.
Han mener, at psykologsamtaler og terapi, som mange stressramte får tilbudt, er ”ubetinget gode og nødvendige redskaber”, men han fastslår, at en særlig fysiologisk behandling skal komme først, hvis vi ønsker at løsne den låste fjeder i hjernen.
– Vi skal først og fremmest have hjernen til at virke igen. Og vores forskning har vist, at vi kan genskabe hjernens elasticitet og dermed gøre den rask ved hjælp af nogle simple øvelser, hvor vi gentagne gange aktiverer reflekser i det ubevidste nervesystem.
På samme måde som vi ved at banke på vores knæ kan aktivere en refleks, kan vi altså på kroppen aktivere reflekser, der er forbundet med den stive fjeder i hjernen.
– Efter princippet ‘mange bække små’ vil fjederen med tiden blive genskabt med fuld elasticitet, siger Søren Ballegaard.
Han tilbyder denne særlige form for stressbehandling som et 12 ugers program med daglige øvelser på sin klinik i Nordsjælland, og han beskriver den også i sin bog, ”Sandheden om stress”.
Som en del af sin forskning i hjernens skjulte håndtering af stress har Søren Ballegaard været med til at udvikle et lille højteknologisk måleinstrument, og i 2017 forsvarede han sin ph.d.-afhandling om instrumentets måling af stress. Det minder om et termometer til at måle feber, men det såkaldte StressMeter kan måle stress i hjernen, hvilket man ikke har kunnet før. Det kan også måle, om stressen er sund eller usund. Selve målingen foregår ved at placere redskabet på sit brystben, hvor der sidder nogle nervesensorer, som er forbundet med hjernen. Jo mere følsom vi er på disse sensorer, jo mere stressede er vi.
Søren Ballegaard bruger stressmålings-instrumentet på sine klienter, og han håber, at det med tiden bliver udbredt, så mange flere får mulighed for at gribe ind over for mulig stress i tide. Først skridt kan være at give de praktiserende læger mulighed for at måle deres patienter, næste skridt kan være, at du og jeg måler vores stress derhjemme – eller får det klaret på jobbet.
– Ved at måle en medarbejders stressniveau kan en chef slippe for at gætte sig til, om en medarbejder har brug for andre opgaver, mindre ansvar eller flere fridage, hvis det er på hjemmefronten, belastningen er. Arbejdsgiveren kan gribe ind i tide, inden medarbejderen bliver syg af stress og bliver en belastning for arbejdspladsen, sig selv og familien, siger Søren Ballegaard.
Hans forskning viser allerede, at hjertepatienter, der bruger måleteknologien, får en markant bedre overlevelse, og på samme måde får patienter med Type 2-diabetes et bedre sukkerstofskifte. Og det er jo gode takter.
– Der går altid en rum tid, fra forskningen har vist noget, til det er alment brugt i samfundet. Vi er i en helt naturlig modningstid, hvor samfundet skal fordøje videnskaben og forstå den. Der gik næsten 100 år fra, at man opdagede blodtryksmålingens værdi og begyndte med det, til udstyret var i brug derhjemme, siger Søren Ballegaard.
Professor dr.med. Finn Gyntelberg forudsagde allerede i 2017 i ”Ugebrevet Mandag Morgen”, at Søren Ballegaards arbejde vil få ”revolutionerende betydning”, og at hans målemetode til stress på sigt vil blive ”udviklet til en metode, der kan bruges officielt”. Om han får ret i det, vil de næste par årtier vise.