Mental sundhed: 3 nemme råd, der virker

Ifølge Institut for Psykologi på Københavns Universitet handler sundhed bl.a. om at gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre og at gøre noget meningsfuldt.
Af
Stine Troense
Tre kvinder i forskellig alder, der krammer hinanden, mens de sidder på hver sin cykel.
Det er sundt at være aktiv sammen med andre.
Foto: Colourbox
Annonce

Mennesker, der over længere tid har lav grad af mental sundhed, har højere risiko for at udvikle f.eks. hjertekarsygdomme og psykiske sygdomme som depression og angst. Og ifølge Sundhedsstyrelsen dør de generelt tidligere end mennesker, der trives godt mentalt.

Derfor er det vigtigt at sætte ind i god tid.

Ifølge Institut for Psykologi på Københavns Universitet er disse tre, nemme råd gode at følge:

1. Gør noget aktivt

Forskning viser, at mennesker, der holder sig mentalt, fysisk og socialt aktive, har bedre mental sundhed end dem, der ikke gør.

Når vi holder os aktive, føler vi os gladere, og vi får samtidig lettere ved at håndtere dagligdagens udfordringer.

Her er fem måder du kan være aktiv på:

  • Læs en bog
  • Dans i stuen til din yndlingssang
  • Svøm i den lokale svømmehal
  • Løs en sudoku
  • Giv tid til ro og fordybelse – f.eks. med yoga eller en stille gåtur

2. Gør noget sammen

Vores sociale relationer i form af familie, venner, kolleger og naboer har stor betydning for vores mentale sundhed, fordi de er med til at give os en følelse af at høre til. Du kan f.eks.:

Annonce
  • Samle en gruppe gamle venner
  • Spille brætspil med din familie
  • Gå en tur med naboen
  • Melde dig ind i den lokale idrætsforening
  • Engagere dig i en bogklub

Læs og lyt: Sundhedsredaktørens 5 anbefalinger

Vil du blive klogere på mental sundhed, giver sundhedsredaktør, Stine Troense, her fem anbefalinger til gode bøger og podcast om emnet.

Bog, ”Træk vejret, lev bedre” af Thomas Buch-Andersen, Gyldendal

Bog, ”Ro på” af Lisbeth Zorning Andersen, Falco

Bog, ”Et selvkærligt frirum med vinterbadning” af Ursula Bach, Turbine

Podcastserie, ”Ro på recept” af tv-læge Peter Qvortrup Geisling, dr.dk/lyd

Podcastserie, “Vores Mentale Sundhed” af Lea Hellmann Midtgaard fra Mind Care Collective, mindcarecollective.com/podcast/eksperter

 

3. Gør noget meningsfuldt

At gøre noget meningsfuldt betyder at gøre noget, som giver en følelse af mening og formål i livet.

Det kan være alt fra at lykkes med en opgave til at udføre frivilligt arbejde og gøre noget for andre. Det kan bl.a. være, at:

  • Fikse en gammel stol
  • Tage et aftenskolehold og f.eks. lære et nyt sprog
  • Stifte en madklub med venner
  • Være frivillig
  • Lave en cykelklub med folk fra området

Kilde: psy.ku.dk

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.