Min søn ville pludselig være min datter - del 2:4

Jeg havde aldrig den mindste mistanke om, at E inderst inde følte sig som en pige. Heller ikke, da han begyndte at barbere sine ben, lade sine fingernegle gro og fik huller i ørerne.

Cecilie Lunding Tolversen

Teenage-dreng, der ser trist ud — Vores søn levede et liv i kælderværelset hjemme hos os, og vi brugte det meste af vores tid på bare at være der, støtte ham og forsøge at tegne et håb om en fremtid.
Foto: Colourbox

Del på Facebook

Del på email

Annonce

Resume af afsnit 1: Det begyndte, da vores ældste søn, som i denne fortælling kaldes E, var ni år. Lige med et kunne han blive ligbleg, miste alle kræfter og klaske helt sammen, så vi måtte lægge ham i seng. Nogle timer efter var han så okay igen.

Få dage før jul det år fik han det, der viste sig at være det første epileptiske anfald. Vi ringede 112, og min kone, som er sygeplejerske, tog med ham i ambulancen.