
Det hele begyndte som en joke.
Sidsel Hansen og hendes venner diskuterede, hvor effektiv yoga var for kroppen, og Sidsel tilhørte skeptikerne. Hun mente, at ”lotusstilling og sløve gulvøvelser” – som var hendes fordomme om yoga − intet havde med motion at gøre.
Sidsel havde nemlig altid været aktiv og var af den overbevisning, at rigtig motion var lig med løb og hård styrketræning. Men et par af hendes veninder havde en anden holdning, og hendes egen datter tilsluttede sig veninderne og kaldte yoga for ”et kærligt kram til dig selv”.
Så efter at have hånet den rolige motionsform tilstrækkeligt mange gange besluttede Sidsel sig for at prøve en yogatime. Bare så hun kunne bevise, at hun havde ret.
− Og hold da op, hvor tog jeg fejl. Jeg tænkte, at hvis dét var et kærligt kram, ville jeg da aldrig krammes mere, for det var godt nok hårdt. Min krop var helt stiv, da jeg skulle lave de forskellige strækøvelser, griner Sidsel og tilføjer:
− Men det føltes faktisk ret godt bagefter.
Sidsel besluttede sig derfor for lige at prøve yoga en gang mere. Og en gang mere. Og en mere. Pludselig var hun afhængig – og det havde intet som helst med selve motionsdelen at gøre.
− Jeg kunne mærke min krop på en helt ny måde. Jeg lærte at trække vejret helt ned i maven i stedet for oppe ved brystet, og det føltes rigtig godt, fortæller hun.
De ugentlige yogatimer hjalp Sidsel med at komme helt ned i gear. Og det var tiltrængt. Hun arbejdede nemlig på et bosted for psykisk sårbare unge, og det var et job, der krævede både fysisk styrke og et stort mentalt overskud.
Sidsel følte sig egentlig ikke stresset på jobbet, men hun kunne godt mærke, at hun ikke var helt tilfreds, og så var hun heller ikke glad for ledelsen. Men hun havde altid bidt tænderne sammen, strammet balderne og passet sit arbejde – eller med andre ord: Ignoreret sine sande følelser.
− Jeg havde nogle oplevelser til afspændingen efter selve yogaøvelserne, hvor jeg lå på gulvet og tænkte: Der er et eller andet, der er helt galt. Det her job skal jeg jo slet ikke være i mere. Jeg kunne simpelthen mærke det i min krop, forklarer Sidsel.
Efter at have taget ejerskab over sit eget legeme stod det soleklart for Sidsel, at det var på tide at sige sit job op og tage en pause fra arbejdslivet. Hun havde kun dyrket yoga i omkring et halvt år, men det havde fuldstændig forandret hende.
− Jeg kunne mærke en ro i kroppen, og for første gang i mit liv tillod jeg mig selv ikke at vide, hvad jeg skulle. Jeg er ellers typen, der altid har haft en plan, men nu slap jeg kontrollen og tænkte: Det skal nok gå alt sammen.
Og det gjorde det, naturligvis.
Her fire år efter første yogalektion er 59-årige Sidsel mere tilfreds end nogensinde. Hun fik et nyt job, som hun er meget glad for. Og så dyrker hun yoga tre gange om ugen i Vitaliv.Yoga på Frederiksberg i København – et sted, som hun især holder af, fordi man kan komme, ligesom man er og uanset ens forudsætninger.
− Jeg har virkelig fået nedbrudt nogle fordomme i forhold til yoga. Før troede jeg, at det kun var for unge piger i pænt tøj, men her kommer folk i alle aldre, og man kan være helt sig selv. Det er ingen, der stiller krav til mig, smiler Sidsel og tilføjer:
− Og så kan jeg virkelig mærke, hvor meget godt yogatimerne gør for min krop. Jeg finder ro, og jeg ved nu, at min krop aldrig lyver. Det har jeg fået respekt for.
Jeg kunne muligvis godt dyrke yoga alene derhjemme i stuen, men jeg kan godt lide, at der er nogen, der lige korrigerer mig, hvis jeg laver en øvelse forkert, og så bliver jeg mentalt løftet af at gøre det i fællesskab med andre.
Sidsel har også været med yogastudiet på rejser til Italien og Peru, og det har været endnu en øjenåbner for hende.
− Jeg er ellers ikke specielt spirituel, men at dyrke yoga både morgen og aften i de mest naturskønne områder var nærmest transformerende for mig, siger hun og fortæller, at de store, sanselige oplevelser har fået hende til virkelig at sætte pris på naturen i Danmark.
− Jeg nyder virkelig at gå ture og være i min kolonihave om sommeren. Jeg kan f.eks. godt lide, når jeg ikke skal koncentrere mig om andet end at plukke brombær. Før var jeg slet ikke opmærksom på, hvorfor naturen gjorde mig godt, men nu ved jeg, at det er, fordi der er ro. Og nu giver jeg mig selv lov til at have det godt.
1. Kast dig ud i det med et åbent sind. Find et sted, hvor du føler, at du kan være dig selv, og tænk ikke på, hvordan de andre ser ud, eller hvor gode de er.
2. Prøv forskellige yogaformer. Nogle har fokus på strækøvelser, mens andre er mere dynamiske. Prøv dig frem og se, hvad du bedst kan lide. Der er også forskel på undervisere.
3. Giv det en chance, hvis du synes, at det er svært i begyndelsen. Yoga kan dyrkes af alle, og både dit sind og din krop har godt af det.
Sidsels nyvundne mentale overskud har også haft betydning for hendes forhold til sine voksne børn. Ikke mindst hendes datter, der som sagt var en af dem, der fik lokket Sidsel til at prøve yoga for fire år siden.
− Hun synes, at jeg er blevet mere åben og rummelig. Og der er da heller ingen tvivl om, at jeg som person er blevet mere blid, smiler Sidsel.
Hun har også et par børnebørn, og den yngste henter hun af og til fra børnehave.
− Hendes forældre forstår ikke, hvordan jeg får hende til at gå hele vejen hjem, for der er to kilometer. Men som jeg siger til dem: ”Hun vil jo gerne, og så laver vi heller ikke andet på vejen. Det er nærmest meditation for mig kun at fokusere på det.”
Hun tilføjer:
− Det er faktisk rart at leve livet langsommere.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.