Man må sno sig

De små nissers ben og arme er spiralhæklede, mens tøjet er strikket. Nissemor og nissefar hænger på træet, mens nissebabyerne pynter på bordet
Af: af Redaktion
Fotos: Sandnes Garn
Fotos: Sandnes Garn
Annonce

Højde: Ca. 14 cm.
Materialer: "Tove" (100% uld, 50 g = 160 meter): 50 g rød nr. 4120 + 50 g grå nr. 1035 + hvid garnrest. Strikkep nr. 3. 2 strømpep eller "strikkelise" til strikning af rund snor. Hæklenål nr. 3. Vatkugler, 20 mm til hoveder. Hobbymaling i hud. Sort + rød tusch. (Garn fra Sandnes, tlf. 49 76 39 69).

Nissefar
Ben: Hækl 25 lm med grå. Vend, hækl 3 st i hver lm, afslut. Hækl næste ben på samme måde.

Ærme: Hækl 15 lm med rød. Vend og hækl 3 st i hver lm. Afslut. Hækl næste ærme på samme måde. Sy ærmer og ben sammen, så de danner krop.

Vest: Slå 12 m op med rød og strik frem og tilb i r, i alt 8 riller. Luk de midterste 4 m til hals. Slå 4 nye m op over disse på næste p og strik igen 8 riller. Luk af. Fold arb ved skuldre og sy sidesømme, med åbning i begge sider til ærmegab. Træk vesten på kroppen.

Tørklæde: Slå 4 m op og strik 14 cm rund snor.

Hue: Slå 16 m op med rød, strik frem og tilb i r, i alt 4 riller. Strik 2 r sm i beg af hver p til alle m er væk. Afslut. Sy huen sm midt bag.

Annonce

Montering: Mal vatkuglen hudfarvet, lad tørre og tegn ansigtstræk med tusch. Lim hovedet på en tændstik og hæft kroppen på tændstikken. Lim huen på hovedet. Sæt tråd til ophæng i toppen af huen.


Nissemor
Lav krop som til nissefar.

Kjole: Slå 22 m op med rød og strik 2 riller. Strik 2 m sm i beg og slutningen af hver 2. p til der er 10 m tilb. Strik 7 riller. Luk de midterste 4 m til hals. Slå 4 nye m op over disse på næste p og strik igen 7 riller. Tag så 1 m ud i begge sider på hver 2. p til der igen er 22 m. Strik 2 riller. Luk af. Sy kjolen sm i siderne, med åbning til ærmegab. Træk kjolen på kroppen.

Blondekrave: Hækl 5 lm med hvid. Saml til en ring med 1 km. Hækl st helt tæt i ringen, slut omg med 1 km i 1. st. Hækl 1 omg picoter [3 lm, 1 fm i 1. st, 1 fm i næste st] rundt om kraven.

Annonce

Montering: Se Nissefar.


Nissebaby
Ben + ærme: Hækl 25 lm med rød eller grå. Vend og hækl 3 st i hver lm. Afslut. Hækl næste ben + ærme på samme måde. Sy dele sm, så den ene ende danner fødder/ben og modsatte ende ærmer (ærmerne lidt kortere end ben). Lav hue + krave eller tørklæde. Sæt hoved på krop, hvor ærmer og ben er samlet.

Design: Bodil Kristiansen

Se også de søde siddenisser
Vi venter på jul

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.