Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
HÆKLET FRAKKE
Str: Onesize (= S/M).
Overvidde (arb): 106 cm.
Længde: 92 cm.
Materialer: Schachenmayr "Funny Strumpf" (75% uld/25% polyamid/100 g = 410 meter): 11 ngl grå 7054. Rester af hvid eller anden grå (til detaljer). 1 kiltnål (art.nr. 211 8101). Hæklenål nr. 4.
Garn og kiltnål fra Coats HP, tlf. 35 86 90 49.
Hæklefasthed: 16 st x 10 rk = 10 x 10 cm med dobbelt garn.
Særlige teknikker: Der hækles st med nedtag gennem begge m-løkker, medmindre andet er nævnt. 1. st på hver rk erstattes af 2 lm (= vendem).
Se forkortelser og brugertips her
Køb garn i vores shop - se her (link fjernet)
Ryg: Bemærk, at hele arb hækles med dobbelt garn! Slå 88 lm op og hækl st, beg med nedtag i 4. lm fra nålen (= 86 st). Hækl frem og tilb og lige op, til arb måler 66 cm. Luk så til ærmegab i begge sider på hver rk for: 1 x 3 m og 7 x 1 m (= 66 st). Hækl lige op. Når arb måler 89 cm, lukkes de midterste 20 m til nakke, og hver side hækles færdig for sig. Luk endnu 1 m i nakkens side på næste rk. Samtidig med aflukningen til nakke lukkes til skrå skulder på hver rk i ærmegabets side for: 2 x 8 m og 1 x 7 m. Luk den anden skulder på samme måde.
Højre forstk: Slå 50 lm op og hækl st, beg i 4. lm fra nålen = 48 st. Hækl lige op. Når arb måler 54 cm, hækles næste rk fra r-siden sådan: 15 st med grå, 26 st med hvid eller anden grå, 7 st med grå. Forts med grå og st som før, men i de 26 st hækles st med nedtag i forreste m-løkke. Når arb måler 66 cm, lukkes til ærmegab i den ene side, på hver rk, for 1 x 3 m og derefter for 7 x 1 m. Hækl lige op. Når arb måler 82 cm, lukkes til hals i modsatte side af ærmegab for 12 m, derefter tages 1 m ind i halsens side på hver 2. rk i alt 3 gange. Når arb måler 89 cm, lukkes til skulder som på ryg. Bryd garnet. Venstre forstk hækles på samme måde, men spejlvendt.
Ærme: Slå 50 lm op og hækl st, beg i 4. lm fra nålen = 48 st. Tag 1 m ud i begge sider på hver 4. rk i alt 10 gange = 68 st. Når arb måler 43 cm, lukkes 3 m til ærmerunding i begge sider. Derefter lukkes på hver rk skiftevis 2 og 1 m i begge sider, til der er 32 m igen. Så lukkes 4 m i begge sider på de 3 næste rk. Der er nu 8 m tilb. Bryd garnet og hækl et ærme mage til.
Krave: Sæt garnet til i halsudskæringen inden for de 12 aflukkede m på det ene forstk, og hækl ca. 68 st med hvid eller anden grå rundt i halsudskæringen. Slut ved de 12 aflukkede m på det andet forstk. Forts med at hækle st med grå og tag 3 m ud jævnt fordelt over nakken og tag samtidig 2 m yderst i begge sider på hver af de næste 2 rk. Når der er hæklet 7 rk med grå, brydes garnet.
Lommeklapper: I de frie m-løkker på forstk (hvor der er hæklet med råhvid) hækles 26 st med grå. Hækl endnu 4 rk. Bryd garnet. Hækl også lommeklap på samme måde på det andet forstk.
Montering: Pres arb let. Sy side- og ærmesømme og sy ærmerne i ærmegabene. Hækl en rk km med gråt garn langs kanterne på kraven, lommeklapperne, ryg og forstk. Hækl fm (evt. med nål 3½) og gråt garn forneden på ærmerne. Sy de første 2 rk af kraven (hæklet med gråt) fast til de 12 aflukkede m i halsudskæringen, så der dannes revers. Pres arb let.
Hækleopskrift: Elsa Solholt
Flere fine hæklerier...
Hæklet sjal med kærlighedsknuder
Stjernevest
Fin, hæklet frakke