Hækleopskrift: Hæklet bluse

Hækl en smuk og farverig bluse af firkanter – perfekt til sommer. Opskriften dækker to størrelser og guides dig trin for trin gennem arbejdet med både krop og ærmer.
Af
House of Yarn
Hæklet bluse, set forfra

Hækleopskrift på en hæklet bluse:

Størrelser: S-M (L-XL)

Overvidde: ca. 110 (130) cm

Hel længde: ca. 56 (58) cm

Ærmelængde: ca. 55 (52) cm

Garn: Bæstmor Meditating In Mumbai (75 % ekstrafin merino, 25 % polyamid; 100 g = ca. 400 meter)

Garnforbrug: 5 (6) fed Pink sorbet print 106

Vejledende hæklenål: Hæklenål nr. 3,5

Hæklefasthed: Firkanterne måler ca. 11 x 11 (13 x 13) cm

Forkortelser: lm = luftmaske, km = kædemaske, fm = fastmaske, hstm = halvstangmaske, stm = stangmaske, dbstm = dobbeltstangmaske, omg = omgang

Sådan hækler du denne bluse:

Krop: Hvis angivet hæklefasthed overholdes, hækles sidste omg i diagrammet ikke i størrelse S-M. I størrelse L-XL hækles alle omg. Hækl evt. 1 omg mere eller mindre, så firkanterne får den rigtige størrelse.

Hæklet bluse diagram
Foto: House of Yarn

Begynd med første firkant nederst i venstre side af bagstykket. Firkanterne hækles sammen undervejs. Når hele nederste række er hæklet, hækles sidste firkant sammen med første firkant på sidste omg.

Begynd derefter med firkanterne oven over første firkant, og hækl på samme måde, men nu hækles firkanterne fast til første række undervejs.

Hækl derefter bagstykket færdig for sig, fra venstre mod højre, og hækl derefter forstykket på samme måde.

Når skulder-firkanterne hækles, hækles de sammen med skulder-firkanterne fra bagstykket.

Firkanterne hækles sammen undervejs, med km midt i lm-buerne på sidste omg, så lm-bue hækles sammen med lm-bue. Se illustration af sammenhækling og placering af firkanterne. Tallene på illustrationen viser, hvilken rækkefølge firkanterne hækles i.

Hækl 40 (30) firkanter efter diagram A.

Hækl 1 firkant efter diagram B til højre side af halsen på forstykket. Hækl 1 firkant efter diagram C til venstre side af halsen på forstykket.

Bryd garnet, og sæt det til igen med km før de 3 sidste rækker i diagram C.

Hækl 2 firkanter efter diagram D til nakke.

Hæklet bluse illustration
Foto: House of Yarn

Når alle firkanterne er færdige, hækles 1 omg med 1 fm i hver stm og 3 fm i hver lm-bue nederst på kroppen.

Hækl videre med 1 fm i hver fm, til kroppen måler 56 (58) cm eller til ønsket længde.

Ærmer: Hækl 20 (16) firkanter efter diagram A til et ærme. Ærmet består af 4 firkanter i omkredsen og 5 (4) firkanter i længden.

Ærmerne hækles nedefra. Firkanterne hækles sammen undervejs og hækles rundt som nederst på kroppen.

På sidste række af firkanter hækles øverste halvdel af første firkant ind i nederste del af ærmegabet på kroppen, hvorefter der fortsættes op mod toppen af ærmet, mens det hæftes til kroppen.

Hækl det andet ærme på samme måde.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.