Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Af Shane Brox
Granmonstret har været jule-utålmodig og spist alle julegaverne, som lå ved dens fødder. Nu sidder den tilbage helt bleg og blød med en grum mavepine. Den eneste måde, den kan få det bedre på er, hvis den får hjælp til at fiske gaverne ud af dens mave igen.
TIP
I uge 47-51 følger der hver uge et skønt Shane Brox-tillæg med Familie Journal. Køb det hver mandag, så du ikke går glip af Shanes frodige ideer.
Granmonstret her er en smagsprøve på tillægget, der er på gaden mandag 21. november 2011.
Sjov julekalender
Granmonstret er en sjov julekalender med 24 skuffer med små gaver. Gaverne kan være slik, en biografbillet, penge eller små stykker legetøj. Alt, der kan være i en tændstikæske, kan bruges. Når en skuffe tømmes, vendes den om. Bagsiderne danner, i løbet af de 24 dage, et billede af granmonstret, der langsomt får både farve og appetit tilbage.
Print granmonstret ud ved at klikke her...
Materialer
24 medium tændstikæsker
Pap
2 grankviste (plastik eller ægte)
2 vatkugler
Lidt røde fjer (jeg har brugt strudsefjer, men rødt uldgarn kan også gøre tricket)
Grøn maling
Et par julefugle
Print af granmonstret
Værktøj
Internet & farveprinter
Saks
Skolelim
Limpistol
Lim de 24 tændstikæsker sammen som på billedet. Læg monsterkroppen fladt på et stykke pap, tegn omridset og klip ud. Tag tændstikskufferne ud og lim det udklippede pap på monstret som en bagvæg. Lim vatkuglerne på som næsebor. Mal monstrets bagside, sider, næsebor og den ene ende af alle tændstikæskeskufferne.
Print
Print granmonstret ud ved at klikke her... Påfør skolelim på den grønne ende af tændstikæskerne. Klip de små, aflange tal-rektangler ud, bøj efter den stiplede linje og lim den
ene halvdel på indersiden af den hvide ende af tændstikæskeskufferne, så de bliver til håndtag, der viser tallene 1 til 24, når skufferne er lukket.
Til sidst
Pynt med ildspyende fjer, gran, og hvad fantasien ellers finder på. Afslut gerne med en julefugl eller to. Der sidder jo altid et par oksehakker-fugle på elefanter, næsehorn og granmonstre, som renser for lopper og lus, så de kan blive rene og vandkæmmede til jul.
Læs mere om Shane Brox her...
Vind en Shane Brox julepakkekalender...
Find masser af julepynt her...
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)