Sådan gør du: Lav et sirligt snefnug af perler

Det kan måske se kompliceret ud, men hvis du følger guiden, er det ret simpelt at lave et fint snefnug af perler.
Af
Af redaktionen
Snefnug lavet af hvide perler
Lav din egen julepynt med perler. Her får du guiden til et fint snefnug, der er lettere at lave, end det ser ud.
Foto: Kristina Svejstrup Pedersen
Annonce

Det skal du bruge til dit snefnug

  • Hvide gladperler
  • Guldmetaltråd
  • Saks

Sådan laver du et snefnug af perler

  1. Klip 1 stk. guldtråd på 1 meter. Snefnugget har 5 ”grene”, som du skal lave en ad gangen. Lav et lille buk på tråden ca. 10 cm fra den ene ende, så perlerne ikke kan falde af.
  2. Træk 11 perler på tråden. Tag fat i tråden, spring den første perle over, og træk tråden igennem de næste 6 perler. Stram tråden til, så perlerne kommer til at sidde helt tæt. Dette er vigtigt at gøre hele vejen igennem snefnugget. Nu skal du lave den første kvist. Træk 7 nye perler på tråden, spring den første perle over, og stik tråden igennem de 6 resterende perler. Stram til. Træk nu 10 perler på tråden. Spring den første perle over, og stik tråden igennem de 3 næste perler. Træk 4 perler mere på, spring den første perle over, og stik tråden igennem de næste 3 perler. Træk 5 perler mere på, spring den første perle over, stik tråden ned igennem de næste 4 perler og stram til.
  3. Stik nu tråden ned igennem perlerne i midten af grenen, så den kommer ud, hvor du startede. Sno de to ender sammen, så perlerne bliver siddende, hvor de skal.
  4. Nu skal du lave 4 grene mere på samme måde. Vikl tråden rundt om de andre tråde i midten af snefnugget for at hæfte. Slut af med at forme snefnugget pænt. Stik et lille stykke tråd igennem toppen af snefnugget til ophæng.
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.