Skønne snemænd

Søndag, 19. december 2010
af Redaktion
En flok muntre snemænd lavet af luftmaskesnore og med hæklet, sødt tilbehør
Foto: Jette. M. Vesterager
Foto: Jette. M. Vesterager

SNEMÆND
Højde inkl. hat: ca. 9 cm.
Materialer: "Madeira Nora" (80% viskose/20% metalliseret polyester/25 g = 100 meter): 1 ngl af hver: hvid 300, guld 324 + sølv 342. Hæklenål nr. 1,75. 2 vatkugler (diameter 5 og 3,5 cm) pr. snemand. Minipompon (12 mm) til hue. 1 hvid piberenser. 2 træperler (8 mm) til hænder. Lim. Garnrester eller tusch i sort + rød. Kost: 1 pind på 6 cm (f.eks. bambusgrillspyd) + lidt strå.
Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00. Øvrige materialer fra hobbybutik.
Se forkortelser og brugertips her.

Snemand: Lim den store og den lille kugle sammen. Hækl til hver snemand en ca. 450 cm lang snor af lm med hvid (ca. 1.500 lm). Lim kæden på kroppen i spiralform helt tæt, så den dækker.

"Knapper": Broder 3 knapper på maven i guld eller sølv: Sy et lige sting på 5 mm og sy derover 10 knaphulssting.

Halstørklæde: Hækles i guld eller sølv. Beg med 7 lm og hækl frem og tilb 50 rk fm. Sy enten små frynser i begge ender af halstørklædet eller broder stjerner i modsat farve.

Hatteskygge: Beg i yderkanten med en ring af 50 lm, luk med 1 km.
1. omg: 50 fm.
2. omg: ?1 st, 2 st hækles sm? gtg ?-?.
3.-10. omg: 1 fm i hver m.

Hattepuld: Beg i midten med en ring af 5 lm. Hækl 10 fm i ringen.
2. omg: 2 fm i hver m.
3. omg: 2 fm i hver 2. m, hækl fm rundt i kanten.
Sy eller hækl pulden fast til hatteskyggen.

Hue: Beg med en ring af 35 lm. Hækl 4 omg fm.
5. omg: Forts med fm, men tag ind ved at springe hver 3. m over.
6. omg: 1 fm i hver m.
Gtg 5. og 6. omg endnu én gang. Tag derefter ind i hver 2. m på hver omg, indtil åbningen i midten lukkes.

Pompon: Lim eller sy pomponene fast i toppen af huen.

Arme (kan udelades): Lim lille træperle fast i begge ender af piberenseren, klip den midt over. Stik en arm lidt ind i hver side af kroppen med en klat lim.

Montering: Bind halstørklæde om halsen, lim hue/hat på hovedet og mal eller broder ansigt. Bind en kost, som fæstnes til den ene arm.

Opskrift: Permin

Mere julehåndarbejde...
Stort filtet juletræ
Sød serviet med juletræer
Søde julekort