Nedefra og op

Tirsdag, 30. januar 2024
Opskrift og foto: Permin.
Skal en sweater strikkes oppefra og ned eller nedefra og op – det er spørgsmålet. I virkeligheden handler det om smag og behag. Uanset din præference er her en opskrift for dig!
Strikket sweater

Strikkeopskrift på sweater:

Størrelse: (S) M (L) XL (XXL)

Overvidde: (88) 94 (100) 106 (112) cm

Hel længde: (60) 61 (62) 63 (64) cm

Garn: Angel Print by Permin

Garnforbrug: (6) 6 (7) 8 (9) nøgler fv. 884764/lilla toner

Vejledende pinde: 4,5 og 5 mm rundp (80 cm)

Strikkefasthed: 15 m x 24 p glatstrik på 5 mm p = 10 x 10 cm

Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, dr = drejet, omg = omgang, p = pind, sm = sammen

Info: Hele trøjen strikkes i dobbelt garn.

Sådan gør du:

1 kantmaske: Kantm strikkes r på alle p, når der strikkes frem og tilbage.

3 kantmasker:

I slutningen af p: 1 vr løs af med garnet foran arbejdet, 1 r, 1 vr løs af med garnet foran arbejdet.

I begyndelsen af p: 1 r, 1 vr løs af med garnet foran arbejdet, 1 r.

Indtagninger til v-hals:

I slutningen af p: Strik til de sidste 5 m, 2 dr r sm, 3 kantm.

I begyndelsen af p: 3 kantm, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over.

Krop:

Slå (156) 164 (172) 180 (188) m op på 4,5 mm rundp med dobbelt garn. Strik 6 cm rundt i rib (2 vr, 2 r). På sidste omg tages jævnt fordelt ind til (136) 148 (156) 164 (172) m.

Skift til 5 mm p, og fortsæt i glatstrik. Markér siderne.

Når arb måler 40 cm, lukkes (3) 4 (5) 5 (6) m af på hver side af sidemarkering. Strik ryg og forstykke frem og tilbage hver for sig = (62) 66 (68) 72 (74) m.

Ryg:

Tag 1 m ind til ærmegab i hver side på de næste 3 p fra retsiden: Strik kantm r, 2 r sm, strik, til der mangler 3 m, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, strik kantm r = (56) 60 (62) 66 (68) m.

Strik lige op, til ærmegabet måler (18) 19 (20) 21 (22) cm.

Luk de midterste (16) 16 (16) 16 (16) m af til hals, og strik hver side færdig for sig, idet der samtidig lukkes af til skulder på hver p fra ærmegabssiden for (4,5,5,6) 4,6,6,6 (5,6,6,6) 5,6,7,7 (5,7,7,7) m.

Forstykke:

Del arbejdet på midten til V-hals, og strik hver side for sig.

Tag ind fra retsiden til V-hals. Gentag disse indtagninger på skiftevis hver 4. og 6. p i alt 8 gange for str. S, M og L. I str. XL og XXL strikkes indtagningerne på hver 6. p 8 gange. Der lukkes samtidig af og tages ind til ærmegab som på ryggen = (20) 22 (23) 25 (26) m.

Luk af til skulder i samme højde som på ryggen.

Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.

Ærmer:

Slå (50) 50 (54) 54 (54) m op på 4,5 mm p, og strik 6 cm frem og tilbage i rib. På sidste p af ribben tages jævnt fordelt ind til (39) 41 (43) 45 (46) m.

Skift til 5 mm p og glatstrik. Tag 1 m ud i begge sider inden for yderste m, når arbejdet måler 14 cm og derpå for hver (7) 6 (5) 5 (4) cm i alt (5) 6 (7) 7 (8) gange = (49) 53 (57) 59 (62) m.

Når ærmet måler (47) 46 (45) 45 (44) cm, lukkes af til ærmekuppel i begge sider på hver 2. p for (3,2,2,1,1,1,1,1,2,3,4) 3,2,2,1,1,1,1,1,1,2,3,4 (3,3,2,1,1,1,1,1,1,2,3,4) 3,3,2,1,1,1,1,1,1,1,2,3,4 (3,3,2,1,1,1,1,1,1,1,1,2,3,4) m.

Luk de resterende (7) 9 (11) 11 (12) m af på én gang.

Strik det andet ærme på samme måde.

Montering: Sy skuldersømmene. Sy ærme- og sidesømme. Sy ærmerne i. Hæft ende.