Strik: Farverig mønstersweater

Tirsdag, 31. januar 2023
Opskrift og foto: Hjertegarn.
Denne sweater med mønster i nordisk stil og spændende farver gør glad. Sweateren strikkes nedefra og op i blødt garn.

Opskrift på farverig mønstersweater

Størrelse: S (M) L (XL) 2XL

Brystvidde: Ca. 92 (100) 108 (116) 125 cm

Hel længde: Ca. 59 (60) 61 (62) 63 cm

Garn: Extrafine merino 150 (100 % superwash uld; 50 g = 150 meter)

Garnforbrug:

Bundfarve: 9 (10) 10 (11) 12 nøgler, fv 100

Mønsterfarve: 1 nøgle af hver farve (gælder alle størrelser),

Farve 1: 5293, Farve 2: 1555, Farve 3:1213, Farve 4: 4222

Vejledende pinde: Jumperp 3 mm, rundp 3 og 3,5 mm (60 og 80 cm), rundp 3,5 (40 cm)

Strikkefasthed: 24 m og 33 omg = 10 x 10 cm

Info: Ryg og forstykke strikkes rundt på rundp. Ærmerne strikkes på p 3,5 mm – frem og tilbage. Herefter samles alle delene på en rundp, og bærekraven strikkes på rundp. Skift til en kortere rundp, når der er behov for det.

Når der i opskriften kun står et tal, gælder det alle størrelser.

Bundfarve =

Farve 1 (til diagram A og B på krop og ærmer) = 5293

Farve 2 (til diagram A på bærestykket) = 1555

Farve 3 (til diagram C) = 1213

Farve 4 (til diagram D) = 4222

Krop: Slå 220 (240) 260 (280) 300 m op på rundp 3,5 mm med bundfarven. Skift til rundp 3 mm og strik 3 cm rib (1 r, 1 vr).

Skift til rundp 3,5 mm og strik 3 omg. Strik de 22 første omg af diagram A med farve 1. Fortsæt i glat med bundfarven, til arbejdet måler 39 cm.

På næste omg lukkes til ærmegab således: Luk 14 (16) 18 (20) 24 m, strik 96 (104) 112 (120) 126 m, luk 14 (16) 18 (20) 24 m, strik 96 (104) 112 (120) 126 m. Lad arb hvile.

Ærmer: Slå 51 (53) 53 (55) 57 m op på p 3,5 mm med bundfarven. Skift til p 3 mm og strik 6 cm rib (1 r, 1 vr). Skift til p 3,5 mm og strik 2 p, idet der på 1. p tages jævnt ud til 57 (61) 63 (67) 71 m. Strik 2 p med bundfarven.

Strik de 4 p af diagram B med farve 1 (tæl ud fra midten). Bemærk: På 5. p tages 1 m ud – i hver side – inden for de 2 yderste m (= tag 1 lænke op, og strik den drejet ret).

Efter diagrammet fortsættes resten af ærmet i glat med bundfarven. Gentag udtagninger på hver 6. p endnu 19 (19) 15 (13) 11 gange. Herefter på hver 2. p i alt, 0 (0) 6 (9) 12 gange = 97 (101) 107 (113) 119 m på p.

Fortsæt Lige op, til ærmet måler 44 cm. Luk for 7 (8) 9 (10) 12 m i begyndelsen af de næste 2 p = 83 (85) 89 (93) 95 m tilbage. Lad arb hvile, og strik det andet ærme på samme måde.

Samling og bærestykke: Strik alle m over på rundp 3,5 mm (80 cm) med bundfarven. Første ærmes 83 (85) 89 (93) 95 m, så forstykkets 96 (104) 112 (120) 126 m, andet ærmes 83 (85) 89 (93) 95 m, så ryggens 96 (104) 112 (120) 126 m. Der er nu 358 (378) 402 (426) 442 m på omg.

Nu tages der ind til raglan. Sæt først en mærketråd på hver side af 2 m – i hvert af de 4 hjørner (= 1 m fra ærmet og 1 m fra henholdsvis ryg eller forstykke).

Strik på første ærme (= ved første afmærkning) 1 r, 2 r sm, strik til 3 m før den 2. afmærkning: 1 enkelt indtagning, 2 r (= de 2 afmærkede m), 2 r sm, strik til 3 m før den 3. afmærkning: 1 enkelt indtagning, 2 r, 2 r sm, strik til 3 m før den 4. afmærkning: 1 enkelt indtagning, 2 r, 2 r sm, strik til 3 m før den 1. afmærkning: 1 enkelt indtagning, 1 r.

Gentag indtagningerne på hver 2. omg yderligere 3 (5) 7 (8) 10 gange = 326 (330) 338 (354) 354 m.

På næste omg tages jævnt ind til 320 (330) 330 (340) 350 m.

Strik så de første 23 omg af diagram A med farve 2. Bemærk: Mønstrene kommer fremover ikke til at ligge lige over hinanden som på selve diagrammet pga. indtagningerne. De indrammede mønstre gentages i bredden.

På 24. omg tages jævnt ind til 270 (282) 282 (288) 294 m. Fortsæt med diagram C og farve 3. På 41. omg tages jævnt ind til 204 (216) 216 (216) 222 m.

Strik nu diagram D med farve 4. På 47. omg tages jævnt ind til 180 (192) 192 (192) 198 m. På 54. omg tages jævnt ind til 164 (172) 172 (172) 174 m. På 58. omg tages jævnt ind til 134 (138) 142 (146) 150 m.

Skift til rundp 3,5 (40 cm) og strik 7 cm rib (1 r, 1 vr).

Luk løst af i rib, fold kanten dobbelt mod vrangsiden og sy til med løse sting.