Strikkeopskrift: Babykjole med blondekanter

Tirsdag, 8. januar 2019
af Anne-Marie Øby. Foto: Hjertegarn.
Denne babykjole har nostalgiske detaljer som pufærmer og hæklede blondekanter. Få en strikkeopskrift her.
Strikkeopskrift: Babykjole med hæklede blondekanter

Strikkeopskrift: Babykjole med hæklede blondekanter

Str: 0/3 (3/6) 9/12 (18/24) mdr.

Overvidde (arb): 46 (50) 54 (58) cm.

Hel længde: 30 (34) 40 (44) cm.

Vidde forneden: 56 (66) 74 (82) cm.

Materialer: ”Lana Cotton” (50% ekstrafin merino/50% bomuld/50 g = 212 meter): 2 (2) 3 (3) ngl lysegrå 434 (= fv1) + 1 (1) 1 (1) ngl lysegul 3050 (= fv2). Strikkep nr. 3. Rundp nr. 3 (60 cm) til krave og kant forneden. Hæklenål nr. 3. 1 hægte el. knap til lukning midt bag. (Garn fra Hjertegarn).

Strikkefasthed: 30 m x 40 p = 10 x 10 cm i glat.

Prøv også: Strikkeopskrift: Fin babykjole med snoninger

Sådan gør du:

Ryg: Slå 86 (98) 110 (122) m op med fv1. Strik glat (1. p = vr-siden) og tag 1 m ind i hver side på 13. (11.) 11. (9.) p sådan: Tæl 24 (26) 28 (30) m ind fra hver side og sæt 1 mrk.

Indt-p: Strik til 1. mrk, strik 2 dr r sm, strik til 2 m før 2. mrk og strik 2 r sm. Strik p ud.

Gtg denne indt-p på hver 10. (8.) 6. (6.) p i alt 8 (11) 14 (17) gange = 70 (76) 82 (88) m. Forts lige op, til arb måler 20 (23) 27 (30) cm. Del nu arb på midten til rygslids og strik hver side færdig for sig.

Luk af til ærmegab i siden sådan: Luk 4, 3, 1, 1, 1, 1 m på hver 2. p = 24 (27) 30 (33) m. Forts lige op, til ærmegabet måler 7 (8) 10 (11) cm. Luk nu 7, 3, 1 (8, 3, 1) 9, 3, 1 (10, 3, 1) m mod slidsen på hver 2. p til hals. Luk de rest 13 (15) 17 (19) m til skulder.

Forstk: Strik som ryg, dog uden slids, og idet der lukkes af til ærmegab i begge sider samtidig, til der er strikket 20 (24) 24 (28) p mindre end på ryggen til skulder. Luk de midterste 6 (8) 10 (12) m til hals og strik hver side færdig for sig, idet der yderligere lukkes for 3, 2, 1, 1, 1 m. Forts lige op over de rest 13 (15) 17 (19) m og luk af i samme højde som på ryg.

Se også: Strikkeopskrift på babybody

Pufærme: Slå 46 (52) 58 (64) m op med fv1. Strik glat (1. p = vr-siden), idet der tages 1 m ud 0 (0) 0 (1) gang i hver side på hver 4. p, samt 6 (6) 6 (7) gange på hver 2. p = 58 (64) 70 (80) m. Når ærmet måler 3 (3) 4 (5) cm, lukkes til ærmekuppel for: 2, 2, 1, 1, 1, 2, 2, 3, 4 (2, 2, 1, 1, 1, 1, 2, 2, 3, 4) 3, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 2, 2, 3, 4 (3, 2, 2, 2, 1, 1, 2, 2, 2, 3, 4) m i hver side på hver 2. p = 22 (26) 26 (32) m. Luk disse m af på én gang, men med rynk over de midterste m sådan: Luk de første 5 (7) 7 (10) m af enkeltvis, strik de næste 12 m sm 2 og 2, mens de lukkes af, og luk resten af enkeltvis.

Montering: Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i, så de rynker så meget som muligt øverst på ærmet. Sy side- og ærmesømmene med 1 hel m sømrum.

Flæse forneden: Med fv2 og rundp strikkes ca. 1 m op for hver m fra r-siden langs kanten forneden = 168 (192) 216 (240) m i alt – beg ved en sidesøm. Strik 3 (4) 5 (6) omg rundt i rib (1 vr, 1 r) og luk jævnt af i rib.

Hækl nu 1 (2) 2 (2) omg fm rundt i de aflukkede m. Luk omg med 1 km i 1. m på omg. 2. omg beg med 2 lm i stedet for 1. fm.

Viftemønster:

1. omg: ✩5 fm, 5 lm, spring 1 m over, 6 fm✩, gtg ✩-✩ omg ud og luk med 1 km i 1. m.

2. omg: 4 lm, ✩1 km i næste m, 3 lm, spring 1 m over, 1 km i næste m, (1 st, 1 lm, 2 st, 2 lm, 2 st, 1 lm, 1 st) om lm-buen, spring 2 m over, 1 km i næste m, 3 lm, spring 1 m over, 1 km i næste m, 3 lm, spring 1 m over✩, gtg ✩-✩ omg ud, idet der kun hækles én 3-lm-bue + 1 km ved sidste gentagelse, luk omg med 1 lm, 1 km i 1. bue (= 4 lm).

3. omg: ✩3 lm, 1 km om næste lm-bue, 2 lm, 1 km om lm mellem den enkelte st og de 2 st. 5 lm, 1 km om de 2 lm i toppen af buen (= midten af ”viften”), 5 lm, 1 km om lm mellem de 2 st og den ene st, 2 lm, 1 km om næste lm-bue, 3 lm, 1 km om næste lm-bue✩, gtg ✩-✩ og luk omg med 1 fm i m før den 1. 3-lm-bue på omg (ikke i selve lm-buen).

4. omg: ✩1 lm, 1 km om næste 3-lm-bue. 5 lm, 1 km om den 1. af de to 5-lm-buer. 5 lm (= midten af viften), 1 km om den anden 5-lm-bue. 5 lm, 1 fm om 3-lm-buen, 1 lm, 1 km i km mellem de to 3-lm-buer✩, gtg ✩-✩ og luk omg med 1 km i 1. m.

Bryd garnet og afslut.

Prøv også: Kortærmet kjole til pigen

Flæsekrave: Med fv2 og rundp strikkes 53 (61) 65 (73) m op langs halsen fra r-siden fra slidsåbning til slidsåbning. Strik 3 (3) 4 (4) p rib (1 vr, 1 r) frem og tilb. Luk jævnt af i rib. Hækl nu 1 rk fm i de aflukkede m, idet der dog kun hækles i forreste m-lænke (den, der ligger frem mod r-siden). Vend med 1 lm og hækl 1 rk fm mere, idet der tages jævnt ud til 63 (75) 87 (99) m – tag ud ved at hækle 2 fm i samme m. Vend og hækl viftemønster som forneden, idet der dog hækles i rk og ikke rundt, og rk beg og slutter sådan:

1. rk: Beg med 2 fm. Gtg så ✩-✩ som beskrevet, slut rk med 1 fm. Vend.

2. rk: I stedet for de 4 lm før ✩ i beskrivelsen hækles 3 lm, spring 1 m over. Gtg så ✩- ✩ som beskrevet, slut med (1 st, 1 lm, 2 st, 2 lm, 2 st, 1 lm, 1 st) om 5-lm-buen, spring 2 m over, 1 km, 3 lm, spring 1 m over, 1 km, 3 lm, 1 km i sidste m. Vend.

3. rk: Beg rk med 3 lm, spring 1 m over, 1 fm. Gtg så ✩-✩ som beskrevet. Vend.

4. rk: Gtg ✩-✩ som beskrevet, slut med 1 fm om 3-lm-buen efter den sidste 5-lm-bue.

Bryd garnet og afslut. Fold kraven om på retten, så den ligger pænt fladt ned. Hækl nu 1 rk fm opefter ind mod halsen i den anden (strikkede) m-lænke. Sy hægte eller knap i i toppen af slidsen.

Ærmekanter: Hækl 1 fm i hver m rundt langs ærmekanten med fv2 = 44 (50) 56 (62) fm. Hækl 1 omg fm mere, hvor ca. hver 2. m springes over = 24 (28) 30 (34) m. Luk omg med 1 km i 1. m.

Næste omg: ✩3 (3) 4 (4) lm, spring 1 m over, 1 km i næste m✩, gtg ✩-✩ omg ud, luk omg med 1 km i 1. m.

Design: Marianne Nyland Andersen.