Hjemmesko

Torsdag, 17. december 2009
af Redaktion
De dejligt bløde hjemmesko er supernemme at strikke. Sy evt. en ruskindssål under, så holder de længere
Foto: Sandnes Garn
Foto: Sandnes Garn

HJEMMESKO
Str: Skostørrelse 37-38.
Materialer: "Mini alpakka" (100% ren alpaka/50 g = 150 meter): 100 g rød 4219. 2 knapper. Pinde nr. 3.
Garn fra Sandnes Garn.
Strikkefasthed: 27 m i glat = 10 cm.

Arbejdsgang: Slå 70 m op på p 3 (dette er fodens længde.) Strik 18 cm frem og tilbage i rib (2 r, 2 vr). Næste p: Strik 2 og 2 m sm (= 35 m på p). Strik videre i retstrik (= r på alle p) og tag samtidig ind til spids: Strik 1 r, 2 dr r sm, strik, til det er 3 m tilbage på p, strik 2 r sm og 1 r. Tag ind på samme måde på hver 2. p 4 gange, og videre på hver p, til der er 9 m tilb. Strik et knaphul sådan: Strik 3 m, luk 3 m, (som slås op igen på næste p) strik 3 m. Strik videre og tag ind 2 gange mere i hver side. Luk de rest 5 m af og bryd garnet.
Strik 70 m op langs opslagskanten. Strik på næste p 2 og 2 m sm p ud (= 35 m). Strik videre i retstrik og tag ind i en spids som på den anden side, men uden knaphul. Strik en sko mere på samme måde, men med knaphul i den anden side.

Montering: Læg arb dobbelt, så de to spidser dækker hinanden. Sy ribstykket sm i hver side og sy 1 knap i den ene spids.

Design: Sandnes Garn


Flere fine strikkeopskrifter...
Poncho med knapper og krave
Hue og halstørklæde
Elegant strikjakke