Jakke med sjalskrave

Torsdag, 6. januar 2011
af Redaktion
Strik en flot og enkel jakke med sjalskrave, der passer til det meste, og som er dejlig varm at slå om sig
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

JAKKE MED SJALSKRAVE
Str: Onesize.
Overvidde: 45 cm.
Længde: 63 cm.
Materialer: "Natur Uld" (100% uld/100 g = 100 meter): 900 g mørk petrol/blå 514. Rundp nr. 15 + ekstra p.
Garn fra Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95.
Strikkefasthed: 7 m x 9 p = 10 x 10 cm i glat på p 15 med dobbelt garn.
Se forkortelser og brugertips her

Køb garnet til jakken i Familie Journals shop - se her

TIP
Stort tillæg med meget mere håndarbejde med
Familie Journal, der udkommer mandag 10. januar!

Ryg + forstk: Hele arb strikkes i dobbelt garn! Slå 80 m op. Strik frem og tilbage på rundp, 1. p = vr. Forts i glat, til arb måler 43 cm. Inddel nu med 25 m til forstk, 30 m til ryg, 25 m til forstk og strik hver del færdig for sig.

Ryg: Luk 3 m af i begge sider og strik lige op over de rest m, til ærmegab måler 20 cm. Luk af.

Forstk: Luk 3 m til ærmegab og strik lige op, til ærmegab måler 20 cm. Luk 8 m til skulder og strik ca. 8 cm lige op til krave. Sæt m på ekstra p. Strik det andet forstk mage til, men spejlvendt.

Ærmer: Slå 20 m op og strik 1. p vr. Forts i glat og tag 1 m ud i begge sider på hver 10. pind i alt 3 gange = 26 m. Forts lige op, til ærmet måler ca. 55 cm. Luk 3 m af i beg af hver p 6 gange = 8 m tilb. Luk af.
Strik det andet ærme mage til.

Montering: Sy skuldersømmene fra ærmegabssiden. Tilpas kraven, så den passer til nakken, læg kravedelene ret mod ret og strik m sm, samtidig med at der lukkes af. Sy kraven på i nakken. Sy toppen af ærmet til ærmegabet, idet det øverste af ærmesømmen sys til ærmegabsaflukningen (indhak). Sy resten af ærmesømmen.

Strikkeopskrift: Sys Fredens


Strik også ribstrikket bluse - se her

Mere strik til dig...
Blød cardigan
Retstrikket vest
Strikket kortærmet jakke