Strik brombær-trøje

Mandag, 3. august 2009
af Redaktion
Brug alpakagarn til den lækre trøje med rundt bærestykke
Foto: Garnstudio
Foto: Garnstudio

TRØJE MED RUNDT BÆRESTYKKE
Str: S (M) L (XL) XXL (XXXL).
Overvidde (arb): 80 (88) 96 (106) 118 (132) cm.
Længde: 51 (53) 55 (57) 59 (61) cm.
Materialer: "Drops Alpaca" (100% alpakauld/50 g = 180 meter): 400 (450) 500 (550) 600 (650) g lys beige nr. 618. Rundp nr. 4½ (40 og 80 cm). Strømpep nr. 4½. Bøffelhornsknapper (dessin 537): 6 (6) 7 (7) 8 (8) stk.
Garn og knapper fra Drops/Garnstudio.
Strikkefasthed: 18 m x 23 p = 10 x 10 cm i glat med 2 tråde garn.
Mønster: Kan hentes ved at klikke her.

Ryg + forstk: Hele trøjen strikkes med dobbelt garn! Slå 172 (186) 200 (218) 240 (262) m op på den lange rundp. Strik frem og tilb på rundp, først 4 p r. Forts i omvendt glat (= vr-siden ud), men de yderste 6 m i begge sider til forkant strikkes r på hver p, hele vejen op. Sæt mrk i begge "sidesømme": efter 46 (49) 53 (57) 63 (68) m og efter 126 (137) 147 (161) 177 (194) m (ryg = 80 (88) 94 (104) 114 (126) m). Når arb måler ca. 8 cm: Tag 1 m ind på hver side af begge mrk på næste p (= minus 4 m). Gtg disse indt efter hver 7. (7,5.) 7,5. (8.) 8. (9.) cm i alt 4 gange = 156 (170) 184 (202) 224 (246) m, men lav SAMTIDIG knaphuller på højre forkant ved disse mål: Str S: 10, 18, 26, 34, 42 og 50 cm (M: 9, 18, 26, 35, 43 og 52 cm) L: 9, 16, 24, 31, 39, 46 og 54 cm (XL: 8, 16, 24, 32, 40, 48 og 56 cm) XXL: 9, 16, 23, 30, 37, 44, 51 og 58 cm (XXXL: 9, 17, 24, 32, 39, 46, 53 og 60 cm). (Knaphul: Luk 3. m fra kanten, og slå ny m op over den aflukkede m på næste p). SAMTIDIG, når arb måler 33 (34) 35 (36) 37 (38) cm: Luk 10 m i begge sider til ærmegab (= 5 m på hver side af mrk). Læg arb til side og strik ærmer.

Ærme: Slå 46 (48) 52 (52) 54 (56) m op på strømpep og strik rundt, først 1 omg r, 1 omg vr og 1 omg r. Forts rundt i omvendt glat. Sæt mrk ved omg's beg = midt under ærmet. Når arb måler ca. 10 cm: Tag 1 m ud på begge sider af mrk efter hver 14. (9.) 9. (5.) 5. (4.) cm i alt 3 (4) 4 (6) 6 (7) gange = 52 (56) 60 (64) 66 (70) m. Når arb måler 42 (42) 41 (41) 40 (40) cm: Luk 5 m på hver side af mrk = 42 (46) 50 (54) 56 (60) m. Læg til side og strik næste ærme mage til.

Bærestk: Saml alle m på rundp, idet ærmerne sættes ind over de aflukkede m til ærmegab på ryg + forstk = 220 (242) 264 (290) 316 (346) m. Strik 1 p r fra vr-siden, og tag samtidig 8 (10) 12 (10) 8 (2) m ud, jævnt fordelt = 228 (252) 276 (300) 324 (348) m. Forts med brombærmønster efter dia A eller B (1. p i dia = r-siden), men stadig med 6 m til forkant i begge sider, og husk at lave knaphuller! Når dia er strikket færdig i højden = 120 (132) 144 (108) 116 (124) m. Strik 1 p r fra r-siden, og tag samtidig 22 (34) 40 (4) 4 (12) m ind, jævnt fordelt = 98 (98) 104 (104) 112 (112) m. Strik 1 p r fra vr-siden og derefter endnu 4 p r over alle m, før der lukkes løst af.

Montering: Sy ærmegabshullerne og sy knapper på venstre forkant.

Strikkeopskrift: Drops

Se flere fine strikkeopskrifter til dig...
Strikket bluse med blomst
Tørklæde i siksakmønster
Bolero i perlestrik