Strikkeopskrift på flot jakke i perlestrik

Fredag, 16. juni 2017
af design: Maude McNair. Foto: Permin
Striber i samme farvetone, der blender ind i hinanden og går fra helt lyst til mørkt, er supermoderne lige nu. Her får du en strikkeopskrift på en skøn jakke, strikket i perlestrik, med graduerede striber fra hvid over turkis til blå.
Kvinde i jakke i perlestrik i blå nuancer - gratis strikkeopskrift

Strikkeopskrift: Jakke i perlestrik med striber

Er du vild med perlestrik? Så er denne strikkeopskrift på en jakke i dobbelt perlestrik måske også noget for dig. Str: (S) M (L) XL. Overvidde (arb): (90) 96 (102) 108 cm. Hel længde: (76) 78 (80) 80 cm. Materialer: "Ellen" (55% uld/45% bomuld/50g = 350 meter): (3) 3 (4) 4 ngl mørkegrå 883520 + (2) 2 (3) 3 ngl mørkeblå 883510 + (2) 2 (3) 3 ngl turkis 883508 + (2) 2 (3) 3 ngl lys turkis 883523 + (3) 3 (4) 4 ngl råhvid 883526. Strikkep nr. 3. 1 trykknap. (Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00). Strikkefasthed: 20 m x 34 p = 10 x 10 cm i perlestrik med dobbelt garn på p 3. Perlestrik: 1. p: ✩1 r, 1 vr✩, gtg ✩-✩ pinden ud. 2. p: Strik r over vr og vr over r. Forts med at gentage 2. p. Farvekode: A: 2 tråde mørkegrå. B: 1 tråd mørkegrå + 1 tråd mørkeblå. C: 2 tråde mørkeblå. D: 1 tråd mørkeblå + 1 tråd turkis. E: 2 tråde turkis. F: 1 tråd turkis + 1 tråd lys turkis. G: 2 tråde lys turkis. H: 1 tråd lys turkis + 1 tråd råhvid. I: 2 tråde råhvid. Striber: Ryg/forstk: 12 cm A, 2 p B, 2 p A, 8 cm B, 2 p C, 2 p B, 4 cm C, 2 p D, 2 p C, 8 cm D, 2 p E, 2 p D, 3 cm E, 2 p F, 2 p E, 8 cm F, 2 p G, 2 p F, 3 cm G, 2 p H, 2 p G, 9 cm H, 2 p I, 2 p H, forts med I over resten af arb. Ærmer: 6 cm A, 2 p B, 2 p A, 8 cm B, 2 p C, 2 p B, 4 cm C, 2 p D, 2 p C, 8 cm D, 2 p E, 2 p D, 3 cm E, 2 p F, 2 p E, 8 cm F, 2 p G, 2 p F, 3 cm G, 2 p H, 2 p G, 9 cm H, 2 p I, 2 p H, forts med I over resten af arb. NB: Hvis ærmet ønskes uden opslag, strikkes kun 1 cm i stribe A. Forkortelser og brugertips til håndarbejde

Sådan strikker du jakken

Ryg: Slå (90) 96 (102) 108 m op med fv A og strik perlestrik med striber som angivet ovenfor. Strik lige op, til arb måler (55) 57 (58) 58 cm. Luk (4) 5 (6) 7 m i hver side til ærmegab og luk derefter 2 x 2 m og 6 x 1 m i hver side på hver 2. p = (62) 66 (70) 74 m. Forts lige op, til arb måler (75) 77 (79) 79 cm. Luk de midterste (24) 24 (26) 28 m af til hals og strik hver side færdig for sig. Luk mod halsen på hver 2. p for 2 x 1 m. Strik 1 p og luk alle m af. Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt. Venstre forstk: Slå (49) 52 (55) 58 m op med fv A og strik perlestrik med striber som angivet ovenfor. Strik lige op, til arb måler (55) 57 (58) 58 cm. Luk af til ærmegab i arb's højre side på samme måde som på ryggen. Forts lige op, til arb måler som ryggen til skulder. Luk (17) 19 (20) 21 m i arb's højre side til skulder og strik yderligere (8) 8 (8,5) 9 cm lige op over de rest m. Luk af. Højre forstk: Strikkes som venstre forstk, blot spejlvendt. Ærmer: Slå (46) 48 (48) 50 m op med fv A og strik perlestrik med striber som angivet ovenfor. Tag samtidig 1 m ud i hver side på hver 8. p til i alt (86) 90 (90) 92 m. Forts lige op til samme stribe som ved beg af ærmegab på ryg/forstk – når ærmet måler ca. (49) 51 (52) 52 cm. Luk (4, 2, 2) 5, 2, 2 (5, 2, 2) 6, 2, 2 m i hver side på hver 2. p til ærmegab og tag så 1 m ind i hver side på hver 2. p i alt 18 gange. Luk derefter 2 x 2 m og 1 x 3 m i hver side på hver 2. p. Strik 2 p og luk de resterende (20) 22 (22) 22 m af. Montering: Sy skuldersømme. Sy enden af kravestykkerne sm og sy kraven til langs nakken. Sy side- og ærmesømme. Sy ærmerne i – sørg for at striberne matcher striberne på kroppen. Mål ca. 35 cm ned og sy trykknappen i forstykkerne. Design: Maude McNair Prøv også: Strikket jakke med hæklede kanter