Tørklæde med store flæser

Mandag, 25. april 2011
af Redaktion
Tørklædet er strikket i et helt nyt garn, der er lavet som et langt net. Dette er strikket i den brede udgave af netgarnet, så flæserne bliver løse og luftige
Foto: Cewec
Foto: Cewec

FLÆSETØRKLÆDE I NETGARN
Mål: Ca. 120 x 14 cm.
Materialer: "Butterfly" fra Gründl (100% polyakryl/50 g = ca. 18 meter): 150 g farvemix nr. 23. Strikkep nr. 3½.
Garnet er fra Cewec, tlf. 44 53 05 33.
Se forkortelser og brugertips her

Køb garn i vores shop - se her

Arbejdsgang: Slå 10 masker op som vist i trin 1. Strik som vist i trin 2 og fortsæt lige op, til næsten alt garnet er brugt. Luk af på normal vis, idet maskerne stadig kun strikkes i garnets øverste kant. Hæft enderne ved at sy nogle få sting hen over dem med sytråd. Træk i tørklædet på den lange led for at opnå flæseeffekten.

Sådan strikker du "flæser" med netgarnet

1. Der strikkes ikke med hele garnet, men kun i garnets løse kant:
Begynd med at samle masker op langs garnets øverste kant sådan:
Form én af buerne i den øverste kant af garnet til en løkke på strikkepinden (1 bue = 1 maske).
Gentag med de følgende buer til der er ønsket antal masker på pinden

2. Strik nu som følger, idet garnet ligger bag arbejdet:
Før højre pind ind i bagerste maskelænke på m på venstre pind som til drejet ret, før pinden rundt om kanten af garnet, træk kun denne kant igennem masken og løft masken af venstre pind. Strik alle masker på denne måde

Strikkeopskrift: Cewec


Lav skønne sjaler - se her

Strik flotte ponchoer - se her

Strik lækre huer og hatte - se her