Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Brødserviet i minipatchwork
Færdigt mål: Ca. 36 x 44 cm.
Materialer: Mønstrede stofrester i matchende farver. Råhvidt stof: 50 x 60 cm til "fuger" + 42 x 50 cm til bagsiden.
Modellen er maskinsyet med 1 cm's sømrum overalt, og der er brugt skærehjul.
Mere til køkkenet på familiejournal.dk
Arbejdsgang: Skær af de mønstrede stoffer 82 firkanter a 5,5 x 8 cm. Af det råhvide til fuger skæres efterhånden strimler a 2,5 x 50 cm.
Sy på alle 82 firkanter en råhvid strimmel på én af de korte sider (brug små sting ca. stinglængde 2). Pres alle sømrum ned i firkanterne, så den råhvide strimmel er helt fri. Sy firkanterne sammen i forlængelse af hinanden, her skiftevis 7 og 8 firkanter i hver række. Her er i alt 6 rækker med 7 firkanter og 6 rækker med 8 firkanter. Skær disse rækker "rene" i siderne, så de nu måler 5 cm i bredden.
Sy rækkerne sammen forskudt med en råhvid strimmel mellem hver. Pres stadig alle sømrum ind i de mønstrede firkanter, så de råhvide strimler ligger i fuld bredde på bagsiden. Sy også en smal strimmel på begyndelsen og slutningen af første/sidste række. Skær sømrummet ned til 1 cm hele vejen rundt, vend retsiden ud og sy åbningen til. Sy top og bagsiden sammen ved at sy stikninger igennem alle lige fuger.
Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!
Strikkeopskrift: Ruth Møller
Foto: Carina Krüger