Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
SØDE FÅR
Fårets bredde: ca. 10 cm.
Materialer til 4 stk: 10 x 100 cm plysstof. 8 små perler (øjne). Broderigarn i sort og råhvidt. 4 små bjælder. 120 cm råhvid snor. Tynd, sort snor. 5 træperler. 70 cm rund elastik. Fyldevat.
Mønster til hoved: Kan hentes ved at klikke her
1 får: Klip 2 stk. plys a 6 x 10 cm (krop). Klip i snor: 2 stk. a 20 cm (ben) + 1 stk. på 6 cm (hale). Tegn mønster til hovedet op og klip 2 stk. (mønstret er inkl. sømrum). Klip i plys: 1 stk. til ører + 1 stk. på 1 x 1 cm til pandelok. Klip plysset væk på hoved- og øredelen og vend bagsiden ud. Brodér snuden, sy de 2 hoveddele sammen med tungesting og råhvidt broderegarn, mens der puttes lidt fyld ind. Sy øjnene fast gennem alle lag. Sy ørene og den lille pandelok fast til hovedet. Læg de 2 kropsdele ret mod ret, put ben og hale ind og sy rundt, men sy ikke hjørnet ved halsen. Vend retsiden ud, put fyld i kroppen og sy åbningen til. Sy hovedet på kroppen og bind bjælden fast med sort snor. Klip benene ca. 6,5 cm lange og slå en knude. Sy på denne måde i alt 4 får. Med en stor stoppenål sys den runde elastik gennem fårene samtidig med, at der trækkes træperler på. Bind en løkke i hver ende.
Syopskrift: Ruth Møller
Mere om får.. og lam og kyllinger...