Mobil i bæltet

Mandag, 9. februar 2009
af Redaktion
Er du også træt af ikke at kunne finde mobilen hurtigt, når den ringer? Så sy en farveglad mobilpung, der kan sidde på bæltet
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

MOBILPUNG
Materialer: 32 x 10 cm grønt skind. 20 x 10 cm rødt skind. Rester af orange + pink skind. 7 cm rødt velcro. Lim.

Mønsterdiagram: Kan hentes ved at klikke her.

Klipning: Tegn mønstret op i fuld str. fra målskitsen. Klip i grønt skind: Hele yderdelen med hjerteformet hul (+ 5 mm sømrum i siderne) + 2 x strop. Klip i rødt skind: Fordelen (= yderdelen uden hjerteformet hul, men med 5 mm's sømrum i siderne). Klip i pink skind: 1 hjerte, der er 5 mm mindre end hjertehullet hele vejen rundt. Klip i orange skind: 1 hjerte, der er 1 cm mindre end hjertehullet.

Syning: Lim foret til yderdelen, så forets retside ligger mod yderdelens vrangside. Klip evt. overskydende for af, så yderdel og for flugter. Sy den bløde del af velcroen på den lige kant iflg. markering. Lim de 2 stropstykker sammen vrang mod vrang og kantstik hele vejen rundt. Hæft stroppen på mobilpungdelen iflg. markering, og sy fast med kantstikning øverst og nederst. Sy det orange hjerte på det pink, og sy det pink hjerte midt på det røde hjerte. Fold pungen langs den stiplede linje og sy sidesømmene vrang mod vrang, 5 mm inde. Klip sømrummet ned til 2 mm. Fold de nederste hjørner til små trekanter med sidesømmen i midten, og sy en søm på godt 1 cm på tværs, så der dannes "bund" i pungen. Klip overskydende sømrum af tæt på sømmen. Klip et stykke af velcroens hårde side i form som klappens spids, og sy den fast på klappens bagside (sy fast fra retsiden).

Sydesign: Berith Ann Christensen

Se også...
Sy forklæde: Hvor der er hjerterum...
Sy skåneærmer: En fiks ide

Klik her, hvis du vil deltage i flere konkurrencer...