Kære Puk
Min mand går lange ture med en anden kvinde
1.
Væk med rustpletter
Y.K., Roskilde:
Besværlige rustpletter på stof kan fjernes på en meget enkel måde: Hold pletten hen over dampende vand og dryp samtidig citron på pletten. Så går den af.
2.
Bagepulver på pletterne
B.B., Guldborg:
Jeg havde fået to pletter på mit gulvtæppe, og dem fik jeg væk ved at gøre dem våde og drysse bagepulver på. Da pulveret var tørt, var pletterne væk.
3.
Væk med mørke rande
E.J., Tappernøje:
Grimme, mørke terande i kopper, krus og glastekande fjerner jeg ved at komme soda i bunden af kop el. krus, så bunden lige er dækket, dernæst fyldes kogende vand i op til kanten. Lad koppen stå mindst 5 min., til randene har løsnet sig, og nu fjernes det mørke nemt med en blød børste. Skyl godt efter med vand.
4.
Af med pletterne
J.D., Holstebro:
Har man været så uheldig at få frugt- eller tepletter på en lys bluse eller bukser, så prøv med 1 spsk. Klorin og 1 spsk. vand, som blandes og duppes på pletten med en ren klud, og pletten er væk.
5.
Ruder uden striber
E.H., Virum:
Når jeg pudser vinduer, kommer jeg opvaskemiddel i vandet, så bliver de blanke og uden striber.
Fem tips til at undgå grimme lugte i hjemmet
Lav en madpakke, der bliver spist