Drømmetid i drømmesengen

Mandag, 20. juli 2009
af Redaktion
God havekarma - indtaget i vandret liggende position, mens tvillingerne har udskiftet regnorme med sandorme
Bøgerne ved min side er stablet op i en yndig, hvidmalet børne-havestol af jern fra littlepeoplecompany.dk. Den er smuk og solid og koster ca. 595 kr. Foto: Anne-Marie Øby
Bøgerne ved min side er stablet op i en yndig, hvidmalet børne-havestol af jern fra littlepeoplecompany.dk. Den er smuk og solid og koster ca. 595 kr. Foto: Anne-Marie Øby

Ferien er i fuld gang, haven summer af brumbasser, og græsset koger i solen. Det er ubetinget vejr til en stranddag, så i dag har jeg sendt Astrid og Rose af sted mod bølgerne sammen med deres far.
Selv har jeg efter en pligtrunde med lidt lugning trukket drømmesengen, som jeg i sandhed ikke har slidt på de seneste par somre, ind i æbletræets skygge og har lagt mig godt tilrette. Ahhhh, endelig alene!

God havekarma
Men selv om der kun er mig hjemme, har jeg alligevel selskab. For ved min side har jeg en høst af sommerens bedste havebøger, og det føles næsten, som om deres forfattere sidder ved siden af og spreder god havekarma.
For jeg skal lige love for, at der i bøgerne er havedrømme nok til adskillige timer på langs! Tænk, hvis man havde tiden, pladsen, pengene, kræfterne, alderen osv.?
Det HAR jeg så ikke, men til gengæld er der masser af inspiration og små tips, som godt kan koges ned til at passe ind i min familiehave. Og resten kan man jo gå og fantasere sig til…

FLERE BØGER

Foruden Claus Dalbys havedrømme er der denne dag to bøger i min bogstak:

  • Signe Wennebergs Haveterapi, 250 kr. fra Politikens forlag (link fjernet)
  • Steen Viggo Jensens Vorherres køkkenhave, 149 kr. fra forlaget Revling

En drøm af en dag
Her har jeg valgt at vise et par gode ideer fra Havedrømme II, Claus Dalbys moppedreng af et dobbeltbind, Havedrømme I og II.
Underholdende og inspirerende læsning samt fantastiske billeder - lige til en drøm af en dag i drømmesengen!


Man kan lægge en meter til sit hegn ved at
supplere det med hønsenet i toppen, så slyng-
planter kommer endnu længere op mod himlen.
Fint og luftigt ser det ud

bekæmpelse af fliseudkrudt her
Ukrudt mellem fliser og sten er fremherskende i
vores have. Så næste gang, vi skal lave en
belægning, overvejer jeg alvorligt at gøre som her:
plante trædebregner i sprækkerne i stedet, som
en slags fugeplante! De er kønnere end ukrudt,
bliver ved jorden og er bløde at gå på


Fra regnorme til sandorme
Som nævnt - Astrid og Rose har skiftet fra regnorme til sandorme og taget graveredskaberne med til stranden og ladet mor om at passe på drømmesengen herhjemme i haven...

Af Tonie Ørvad Andersen

Følg Tonie og tvillingerne i haven...