

Jeg vil gerne lave et lille stykke af min have til vild have.
Jeg er usikker på, om der skal forberedes noget ved græsset, eller om jeg bare skal lade det gro?
Er det en god idé at så en vildtblanding af blomster til foråret, eller?
Venlig hilsen Dorte

Hvis du ønsker vilde blomster i plænen, gælder det om at gøre jorden mere næringsfattig.
Du kan fjerne græstørven og så en blomsterblanding. Det vil være flot det første år, men vil med tiden gå til i højt græs med brændenælder, tidsler og andet ukrudt.
Den langtidsholdbare løsning er at skifte det øverste muldlag ud med grus eller blot langsomt udpine jorden ved at fjerne alt græsafklip i flere sæsoner og så se, hvad der dukker op af vilde planter.
Med venlig hilsen Frank
Frank Kirkegaard Hansen er havearkitekt og hjælper Familie Journals læsere med gode råd til alt, hvad der har med haven at gøre.
Har du spørgsmål om have og planter, så skriv til Frank på haven@familiejournal.dk
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.