Magnoliekogle

Torsdag, 24. december 2009
af Redaktion
HAVE-BREVKASSE: Er frugterne almindelige i Danmark, spørger en læser vores haveekspert, Mette Østergaard

Vi har i vores have et magnolietræ, som er plantet for 14 år siden. Det har i år sat frugter, noget jeg aldrig før har set. Er det almindeligt her i Danmark?
Mvh. Benthe

Kære Benthe
Ja, det er ret almindeligt. Når du ikke har set det før på dit træ, skyldes det helt sikkert, at magnolietræer kan blomstre flere år, før de finder ud af at danne frugt. Dernæst skal der en god varm sommer til, før det sker.
Magnoliefrugter er overraskende smukke. De har en vis lighed med kogler og har kønne, rødhudede frø, der sidder fast med en tynd silketråd.
Jeg vil tro, at dit træ fra nu af vil overraske med frø hvert år, i hvert fald i gode somre.
Med venlig hilsen Mette


Ny brevkasseredaktør
Fremover er det Mette Østergaard, der svarer på havespørgsmål. Skriv til haven@familiejournal.dk
Mette Østergaard er hortonom og landskabsarkitekt og i øvrigt en gammel kending i Familie Journal, hvor hun i mange år har skrevet om haveliv.

Læs også...
Drilsk sommerfugl
Slappe orkideer
Den sidste frugt
Krukker med georginer

Følg Tonie og tvillingerne i haven her

Bliv guidet i blomsterbinding - trin for trin:
Gylden høstbuket
Rundt om en vinstok
Lys i mørket