Stort rosenbed: Kan vi grave planterne op og flytte bedet?

Det er hårdt arbejde at flytte et stort rosenbed, og er det overhovedet besværet værd? Læs svaret fra haveeksperten her.
Af
Frank Kirkegaard Hansen
Et blomsterbed med lilla og lyserøde blomster.
Det vil tage lang tid at grave det hele op.
Foto: Frank Kirkegaard Hansen
Annonce

Hej Frank

Tak for alle råd, som er en god hjælp i havearbejdet.

Da vores have er blevet svær at overkomme, påtænker vi at flytte et stort rosenbed. Det vil komme til at tage tid.

Kan vi grave bl.a. roser, brudeslør, lavendel op og opbevare dem i f.eks. store potter/spande? Og kan de stå der til foråret?

Er det bedre at sætte dem i jorden et andet sted i haven, til den endelige plads bliver fundet?

Planterne er ca. 15 år gamle og stadig frodige.

Kh, Jette

Hej Jette

Hvis I ikke magter haven, så skulle I måske bare sløjfe det store rosenbed og erstatte det med græs.

At grave planterne op og gemme dem, indtil et nyt bed er klar til foråret, lyder som et stort arbejde.

Der er også stor risiko for, at I ikke får nok rødder med, når I graver så gamle planter op, og så vil de ikke kunne trække nok vand og vil mistrives og måske dø.

Overvej i stedet at anlægge et nyt og mindre bed med friske planter.

Med venlig hilsen Frank

Om haveeksperten

Frank Kirkegaard Hansen er havearkitekt og hjælper Familie Journals læsere med gode råd til alt, hvad der har med haven at gøre.

Har du spørgsmål om have og planter, så skriv til Frank på haven@familiejournal.dk

Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.