Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Hvis du tit oplever, at du har mange frugter, grøntsager og andet grønt tilovers, som du slet ikke når at få brugt, og du hellere vil bruge dem end at fryse dem ned, bør du investere i en juicer. Den kan nemlig også bruges, selv når dine grønne madvarer ser ud til at have sunget på sidste vers. Pres frugter, grøntsager og bær til en nærende og velsmagende juice, som kan give dig det nødvendige energiboost, du trænger til, en tidlig morgen eller en sen eftermiddag. Det er en rigtig effektiv måde at få ryddet ud i både grøntsagsskuffen og frugtkurven på og få brugt varerne, inden de bliver alt for gamle. Og så er det sundt!
Læs også: Opskrift: Salat med kylling og jordbær
Vi kender alle de små fristelser, som er i ethvert supermarked, og som på mystisk vis altid havner i indkøbskurven. Derfor er det en rigtig god idé at sætte sig ned og planlægge sine indkøb, inden man bevæger sig ud for at handle. Lav en indkøbsliste og en madplan for en hel uge ad gangen, hvor du også planlægger retter, som kan holde i flere dage. Og tænk altid på at bruge det, du allerede har i hjemmet, i stedet for at købe nyt. For det gør ofte ikke den store forskel, om du f.eks. bruger skalotteløg eller rødløg i en ret. De fleste laver alt for store mængder mad, så hav altid portionsstørrelser i baghovedet, når du handler ind. Et voksent menneske spiser faktisk kun 500-800 gram mad inklusive brød pr. måltid. Køb derfor ikke for store mængder friske råvarer, som har kort holdbarhed. Og tænk på, at du skal bruge de madvarer, som kan holde sig kortest tid, i løbet af de første par dage af madplanen. Køb også altid ind efter årstiden, så du får de friskeste varer med hjem til en god pris. Det kan dog også ofte betale sig at købe varer af god kvalitet, for man er mere tilbøjelig til at få brugt varerne, hvis man ved, at man har brugt mange penge på dem. Men vigtigst af alt skal du altid købe ind med hovedet og ikke med maven, så handl gerne på fuld mave.
Hvis du er interesseret i at forlænge holdbarheden på dine grøntsager, kan du lægge dem i en balje eller et højt glas med vand og sætte dem i køleskabet. Vandet giver dem fugt og sørger for, at de ikke visner hen i grøntsagsskuffen, og på den måde beholder de deres sprødhed i længere tid. Forårsløg, porrer og gulerødder og indtørrede agurker nyder især godt af det. På den måde bliver de så gode som nye og får deres knasende sprødhed tilbage.
Se også: Marokkansk grøntsagscouscous
Opbevarer du dine grøntsager korrekt, kan de holde længere. Her kan du se, hvor de trives bedst.
Ved stuetemperatur: avocado, abrikos, banan, citron, hvidløg, kiwi, melon, løg, pære, fersken, ananas og kartofler.
I køleskab: gulerødder, æbler, kirsebær, majs, agurk, champignoner, ingefær, bønner og broccoli.
Husk, at temperaturen i dit køleskab ikke må være over 5°, for så risikerer du, at der vokser skadelige bakterier på dine madvarer. Overvej også næste gang, du skal købe nyt køleskab, om du skal investere i et med vakuumfunktion. Her har nogle skuffer et mindre iltniveau, som får dine madvarer til at holde længere. Eller køb separate bokse, hvor du på samme måde har mulighed for at regulere iltniveauet.
Selv om du laver en nøje planlagt madplan, vil der næsten altid være rester tilbage efter nogle måltider. I stedet for at smide dem ud kan du bruge dem i andre retter, som mellemmåltid eller i madpakken de kommende dage. For restemad er ikke en straf, men snarere bonusmad. Har du fået chili con carne eller tomatsuppe den ene dag, kan du sagtens bruge det i lasagne eller på pizza en anden. Men tænk også gerne småt og lav eventuelt en kartoffelmad eller smørrebrød ud af resterne fra dagen før. Du kan eventuelt også variere resterne ved at smage dem til med ekstra krydderi. På den måde undgår du at spise den samme ret flere dage i træk, og du sørger samtidig for, at maden i jeres hjem aldrig bliver kedelig. Planlæg gerne en fast restedag, f.eks. hver søndag, som du altid holder åben, så du får brugt alle rester fra hele ugen. Men hvis det ikke lige passer ind i jeres madplan med en restedag, kan du altid fryse resterne ned til en anden god gang.
Læs også: Kom godt igennem natten: 10 råd til en god nattesøvn
Det er vigtigt, at du er bevidst om, hvor du placerer de forskellige madvarer. Begynd med at organisere dine hylder, så frugt, grøntsager og råt kød er adskilt. Vidste du, at du ikke bør placere mælk og andre fødevarer med kort holdbarhed i køleskabslågen, for her ændrer temperaturen sig meget? Placér dem på den midterste hylde i køleskabet, hvor der er en mere konstant temperatur. Det er bedst at opbevare kød, fisk og fjerkræ på nederste hylde, så du undgår, at kødsaft drypper på de andre fødevarer. Det er en god idé at opbevare dine madvarer og rester i gennemsigtige poser og beholdere, så du kan gennemskue, hvad der skal spises. Du kan med fordel placere de nyeste varer inderst, så du bruger de ældste først. Hav styr på de forskellige mærkater:
”Sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød og fisk. Det skal du helst ikke spise efter datoen.
”Mindst holdbar til” eller ”bedst før” bruges på pasta, ris o.lign., og dem kan du sagtens bruge efter.
Grøntsager, frugt og krydderurter sælges ofte i store mængder, og det er ikke altid, at du kan nå at få det hele brugt. Men det er der en god løsning på, for du kan nemlig fryse det hele ned, uden at det mister de gode vitaminer og næringsstoffer. Krydderurterne kan du fryse ned med olie i isterningebakker, som du kan tage op, når du står og mangler ekstra smag i en ret. Som udgangspunkt skal du altid vente med at skære dine madvarer ud, til du står og skal bruge dem i en ret, da køds, frugts og grøntsagers holdbarhed forkortes, lige så snart du skærer dem ud. Det kan dog være en rigtig god idé at skære nyindkøbte madvarer, du vil fryse ned, i mindre stykker. På den måde er de klar til at komme direkte i gryden en aften, hvor du har mindre tid til madlavningen. Alt fra kød og brød til ost og fløde kan fryses ned, uden at det tager skade, så tøv ikke med at gøre det, lige så snart du ved, at du ikke får varerne brugt. Husk at skrive navn og dato på madvarerne, så du ved, hvornår du frøs dem ned. Tjek mindst en gang om ugen dit køleskab og din frugtkurv for varer, som du ved, du ikke får brugt. Frys dem ned i god tid.