Fersk kylling er bedre end frossen

Tirsdag, 20. september 2011
af Redaktion
Familie Journals testpersoner har testet syv forskellige kyllinger og fandt, at man skal gå efter de ferske af slagsen
Fotos: Flemming Nielsen
Fotos: Flemming Nielsen

Familie Journals testpersoner er husholdningslærerne Anne Bjørn Beck og Kim Petersen og sådan gjorde de:
De frosne kyllinger er tøet op i ca. 1½ døgn i køleskab. Derefter er alle kyllinger blevet skyllet, lagt på bradepander, saltet let og stillet i samme ovn med varmluft 1 time ved 180°.
Til sidst har de to testpersoner blindsmagt både lår og bryst på de syv forskellige kyllinger og har vurderet smag og konsistens.
Efter prøvesmagningen har de to husholdningslærere givet en samlet karakter til produkterne, hvor 0 er laveste og 6 er højeste.

Oliver Hel Kylling, Lantmännen Danpo A/S, DK (fersk) (STORE BILLEDE)
Brystet er saftigt og meget mørt. Også låret er mørt.
Her er lidt mere smag end i de andre kyllinger. En rigtig god kylling.

Pris: 49,95 kr. for 1.200 g i Føtex
Kilopris: 41,63 kr.
Point: ?????

Fersk Bornholmer Kylling, BornPoultry A/S, DK (fersk)
Brystet er saftigt og mørt. Også låret er mørt, og smagen er god.

Pris: 59,95 kr. for 1.288 g i Føtex
Kilopris: 46,55 kr.
Point: ????

Hel Kylling, Lantmännen Danpo A/S, DK (fersk)
Både bryst og lår er mørt og godt, og smagen er god.

Pris: 48,95 kr. for 1.200 g i Fakta
Kilopris: 40,79 kr.
Point: ????

Kylling, Wiesenhof-Geflugel Möckern, Tyskland (frossen)
Bryst og lår er saftigt, og smagen er o.k.

Pris: 36,95 kr. for 1.500 g i Føtex
Kilopris: 24,64 kr.
Point: ???

Danish Padborg Chicken, Rose Poultry A/S, DK (frossen)
Både bryst og lår er til den tørre side. Smagen er o.k.

Pris: 29,95 for 1.400 g i Rema 1000
Kilopris: 21,39 kr.
Point: ???

Bornholmer Kylling, BornPoultry A/S, DK (frossen)
Brystet er saftigt, men låret er en anelse mere tørt end brystet. Smagen er o.k.

Pris: 36,95 kr. for 1.300 g i Føtex
Kilopris: 28,42 kr.
Point: ??

Hel Majskylling, Rose Poultry A/S, DK (fersk)
Låret er en anelse mere tørt end brystet. Selve smagen er o.k.

Pris: 55 kr. for 1.400 g i Føtex
Kilopris: 39,29 kr.
Point: ??

FLERE TEST

Fersk kylling bedre end frossen
Vil du servere kylling for familien i aften, kan det godt betale sig at gå efter de ferske kyllinger.
Det er de bedste, viser Familie Journals test af syv forskellige kyllinger, hvor de fire er ferske og de tre frosne.
- Oliver Hel Kylling er meget mør og en klar vinder. Men Fersk Bornholmer Kylling og Hel Kylling følger lige efter, og alle tre er ferske kyllinger, siger husholdningslærerne Anne Bjørn Beck og Kim Petersen.

De to husholdningslærere påpeger, at de dårligste kyllinger i testen er frostkyllinger samt den ferske Majskylling.
- Det sidste var overraskende. For mange ville sikkert forvente, at Majskyllingen er super god, siger Anne Bjørn Beck og Kim Petersen.

Der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet, hvor de dyreste kyllinger også er de bedste - igen med undtagelse af Majskyllingen.