
– Okay, vi har fået en lidt vild idé, og I må ikke sige nej, før vi har fortalt færdig.
Sådan er der nok mange børn, der indleder en salgstale, når de mener, fredagsslikket skal spises om torsdagen, eller lommepengebeløbet skal sættes op.
Men denne såkaldte ”lidt vilde” idé, som de to 12-årige veninder, Alberte Ahle-Kallesøe Jessen og Ellinor Skaanning Susgaard, havde fået, var i en helt anden liga.
Dem får de to generelt mange af, idéer i en liga for sig, og de to forældrepar har derfor en vis rutine i at anerkende de gode initiativer, men samtidig sparke dem til hjørne igen. Nu havde veninderne endnu engang i fællesskab brygget på et projekt, som skulle sælges til forældrene.
De ville sammen gå de 215 km fra Ringkøbing by, hvor de begge bor, og ned til Grænsevogterhuset i Højer ved den dansk-tyske grænse.
Med en daglig gennemsnitsdistance på 21,5 km ville de 10 dage i streg og potentielt i al slags vejr tilbagelægge den imponerende rute, alene med det formål at samle penge ind til Børnecancerfonden.
– Vi har tidligere samlet penge ind ved at sælge hjemmebagte cookies fra en vejbod. Det er maks. blevet til 3.200 kr., men denne gang skulle det være større, fortæller Ellinor.
Og det bliver det afgjort. Denne gang er målet sat til 100.000 kroner. Et beløb, der i første omgang skræmte veninderne en smule. Var det realistisk?
– Men det er jo også vigtigt at udfordre sig selv, siger Alberte med et forsigtigt smil.
Som sagt så gjort! De to veninder fastlagde ruten, datoerne og beløbet, og så var de i gang.
Selv om forældrene ganske vist lige skulle trække luft ind og vænne sig til tanken om at skulle assistere de to piger, både på ruten og i forberedelserne frem mod den, var det aldrig en reel overvejelse, hvorvidt de skulle bakke døtrene op.
– Når Alberte og Ellinor selv får sådan en idé og har mod på det, så skal vi selvfølgelig bakke op. Det må aldrig ikke blive til noget, fordi vi ikke kan overskue det, fortæller Søren Ahle-Kallesøe Jessen, som er far til Alberte.
– Det er også vigtigt, pigerne oplever, at en lidt skør idé sagtens kan blive til virkelighed, for det er jo også en måde at bevare deres drivkraft fremover. Og de havde så meget energi på det her, så vi kunne mærke, at hvis vi lige gav dem en hånd i ryggen, skulle det nok blive rigtig godt, supplerer Ellinors mor, Anne Skaanning.
Det er Søren, der får fornøjelsen af at ledsage pigerne på den lange rute, der tager sin begyndelse lørdag den 6. september fra torvet i Ringkøbing. Her har byens handelsforening arrangeret en række aktiviteter, blandt andet livemusik og fælles opvarmning fremført af arrangementets to hovedpersoner, som allerede er i fuld gang med at øve deres koreografi.
Denne dag gør foreningen Ringkøbing lilla, som er Børnecancerfondens farve, blandt andet i form af en lilla snor, som pigerne klipper over som en markering af turens begyndelse. Herefter er det muligt for alle at følge Alberte, Ellinor og farmand-Søren på rutens første etape til Hvide Sande eller så langt, man nu har lyst – eller orker.
Og det er langt fra kun handelsforeningen, der bakker op om det velgørende initiativ. En række lokale butikker og virksomheder har valgt at donere gavekort eller varer, som pigerne så har udloddet i en tombola-bod på byens traditionsrige Kunsthåndværkermarked.
Desuden har flere lokale virksomheder sponsoreret alt fra overtøj, vandresko, vabelplaster og solcreme til den lange gåtur. Også en af byens kunstnere, Linda Stampe, arbejder netop nu på et maleri inspireret af Alberte og Ellinors mission.
Dette udloddes på en online auktion via pigernes Facebook side ”Tyskland på 10 dage”, og salgssummen går udelukkende til indsamlingen. Maleriet bærer – selvfølgelig – titlen ”Med hjertet på rette sted”.
Siden de to piger for snart 10 år siden begge satte deres små barnefødder på børnehavens blå stue, har de været så godt som uadskillelige. Senere kom de også i samme klasse, og i mange år har de spillet på samme fodboldhold med to ugentlige træninger.
I dag tilbringer veninderne de fleste af døgnets vågne timer i hinandens selskab, og faktisk ender en legeaftale ofte med overnatning.
– Vi laver alting sammen. Tegner, laver lektier, spiller spil, træner, bager, snakker… Det er bare rart med en veninde, der kender en så godt, og som kan lide at lave de samme ting som en selv, fortæller Alberte.
En af disse ting er velgørenhed.
– Det var efterhånden noget tid siden, vi havde samlet ind til et godt formål, og vi var enige om, det skulle være Børnecancerfonden. Vi syntes ikke, det var nok at lave en bod med kager igen, for det har vi gjort så mange gange. Det skulle være sværere denne gang, fortæller Ellinor.
Pigernes tidligere indsamlinger har sjældent været i forbindelse med Knæk Cancer eller et lignende arrangement. Det har slet og ret været, fordi de havde lyst, og de behøvede ingen anden anledning.
– Vi kender ingen, der har kræft, og heller ikke nogen, som har det tæt inde på livet. Vi har haft lidt om kræft i skolen og ved, at det er alvorligt, og så er vi jo selv børn, så derfor har vi valgt Børnecancerfonden, fortæller Alberte.
Siden de to veninder sad i hver sin barnevogn, har de på nationale indsamlingsdage stemmet dørklokker med en raslebøsse i hånden. På den måde blev det tidligt en del af deres bevidsthed, at det er noget, man bare gør.
– Der findes nok med egoisme i verden, så det er vigtigt at lære sine børn vigtigheden af at gøre noget godt for andre og ikke udelukkende tænke på sig selv, fortæller Søren.
Oprindeligt var planen, at de tre undervejs skulle overnatte i shelter, men den idé er blevet gjort til skamme. Siden indsamlingen begyndte, er logi på ruten blevet sponsoreret i den gode sags tjeneste, og pigerne kan nu se frem til at overnatte på badehotel, i sommerhuse, bondegårde, glampingtelte og Tiny boats.
På samme måde har en række forskellige spisesteder tilbudt aftensmad, madpakker og morgenmad undervejs, og døtre såvel som forældre er enige om, at opbakningen generelt har været fuldstændig overvældende.
I skrivende stund har indsamlingen således nået over 42.000 kroner. De er primært kommet ind gennem private donationer samt ved salg af lodder i tombola-standen.
– Jeg synes, det er rart indeni mig selv at vide, at jeg har gjort noget godt for nogen, som har det svært. Hvis vi kan være skyld i, at kræftramte børn får det lidt sjovere på hospitalerne, eller at der kommer mere viden om kræft, vil det gøre mig virkelig glad, siger Ellinor.
Pigerne håber at kunne inspirere andre børn til på samme måde at bidrage med det, de kan overskue.
– Der er flere i min lillesøsters klasse, som har sagt, at når de bliver store, så vil de også gå til Tyskland og samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Det er dejligt, hvis vi giver andre lyst til det, men man kan jo hjælpe på alle mulige måder, siger Ellinor.
– Alberte og Ellinor er sådan nogle ”selvfølgelig-kan-vi-det”-piger, men sådan er alle jo ikke. Hvis de kan smitte andre med den her glæde, det giver at gøre noget godt for andre, så er det jo stort i sig selv, fortæller Anne.
– De lærer helt enormt meget af det her projekt, og de vokser også med det. Og vi er da megastolte af dem, de gør det så godt begge to, fortæller Søren, inden Anne tilføjer:
– Vi er stolte over, at de vil lægge så meget tid i at gøre noget godt for andre og også over, at de rent faktisk gennemfører det og gør sådan en kæmpe indsats.
Fælles for de tre vandrere er, at erfaringen med selvsamme er begrænset.
– Vi er nogle gange endt med at gå rigtig langt, når min far ikke har kunnet finde vej på ferier, fortæller Alberte uden skyggen af ironi og suppleres af far-Søren:
– Denne her gang har jeg tjek på det. Hvis bare vi holder Vesterhavet på højre hånd hele vejen, så skal det nok gå.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.