En læser fortæller: Min datter sugardatede

Allerede som 16-årig var min datter, Sofie, en køn og veludviklet pige, men for os som forældre var det tydeligt, at hovedet ikke helt fulgte med. Hun kunne stadig træffe hurtige og uovervejede valg, som da hun sagde ja til at være hundelufter for en ”hundebørnehave” uden tanke på, hvor allergisk hun var over for pelsdyr.

Men hun havde store ønsker, og da vi ikke ville betale for mærkevarer og den slags, måtte hun jo finde sig et andet job. Det medførte en del surmuleri og højtråbende protester, hvor hun uden omsvøb fortalte, hvad hun tænkte om os. Altså en helt normal og surmulende teenager, der var ved at frigøre sig, tænkte vi, og stod fast på vores.

Nogle uger senere kom hun hjem og fortalte, at en ny pige i klassen, Emma, havde skaffet hende et job i en taske- og tøjbutik. Og til aftenkaffen gav Sofies far og jeg hinanden ret i, hvor godt det var, at vi havde stået fast.

Derefter fik Sofie travlt. Mindst et par gange om ugen gik hun på arbejde, og i weekenderne havde hun også timer. Når hun kom hjem, murede hun sig inde på sit værelse. Eksamenslæsning, sagde hun. Hun begyndte også at hænge mere ud på café, og når jeg italesatte, at hun hellere skulle prioritere sin skole, vrissede hun og sagde, at hun jo også skulle slappe af.

Med jobbet i taskebutikken blev det til et par nye tasker. En af dem lignede fuldstændigt en Gucci-taske, men da jeg nævnte det, grinede hun og sagde, at det selvfølgelig var en kopi. Selv var jeg lettet over, at min datter endelig havde indset, at Gucci var alt for dyrt for en med hendes indtægt.

Og sådan gik eksamensperioden og de første par uger af ferien. Der dukkede en taske mere op og lidt nyt tøj, og jeg undrede mig. Hvor meget tjente hun lige på det job?
– Jeg får jo procenter, lød standardsvaret efterfulgt af et par himmelvendte øjne.

Samtidig lagde jeg mærke til, at hendes tøjstil ændrede sig og i mine øjne til det mere udfordrende. Men hun grinede bare af mig og lukkede sig igen inde på sit værelse. Et par gange bemærkede jeg, at hun virkede lidt opkogt, når hun kom hjem, selv om toppene og tøjet virkelig var minimalt, men det var ikke noget, jeg lagde noget i. Jeg forsøgte at huske min egen ungdom. Havde jeg selv været anderledes?

Da Sofie en dag blev hentet af en mand i bil på måske 40, og jeg spurgte, hvem det var, vendte hun øjne og sagde, at det var en onkel til hendes nye veninde, Emma. Emma var en ivrig danser, og de skulle til hendes danseopvisning. Jeg syntes jo, det var fint, at hun fulgte med i sine veninders liv og stod bag dem, men jeg synes måske nok, hendes afvisning af mig var lidt hård.

Eksamen blev vel overstået, og sommerferien lå foran Sofie, der skulle begynde i gymnasiet efter ferien. Hun var kommet ind på samme gymnasium som Emma, hvorimod hendes gamle veninder helt tilbage fra børnehaven havde valgt et andet.

Jeg havde travlt på jobbet i de første uger af sommerferien, så Sofie var enten alene derhjemme eller ude med vennerne. På en måde syntes jeg, at hun, der altid havde været udadvendt og glad, nu var blevet mere indadvendt og humørsvingende.

Sådan glad den ene dag og sur og afvisende den næste og ikke til at slå et ord af. Men hun forsikrede mig om, at alt var i den skønneste orden, og jeg slugte det råt.
Sofie var jo en selvstændig og moden pige. Hun var ved at løsrive sig, så det var vel helt normalt, at hun holdt sig lidt for sig selv? Det havde jeg vel også selv gjort dengang. I stedet koncentrerede jeg mig om de problemer, der lige nu var på jobbet.

Men da sommerferien var godt i gang og eksamensfesterne ovre, blev det alligevel tydeligt, at noget var anderledes. Hun var simpelthen ikke glad og begyndte også at høre sådan noget hårdt musik. Og så var hun altid meget omhyggelig med at lukke og låse døren, når hun forlod sit værelse.

Heller ikke, når hun sagde, at hun skulle ud med vennerne, så hun glad ud, men da jeg prøvede at tale med hende om det, fik jeg bare et surt svar om, at jeg skulle lade være med at udspionere hende.

Sommerferien fik en ende, og gymnasiet startede op. Vi så ikke meget til Sofie, der enten var sammen med sine gymnasiekammerater, på job eller til danseundervisning sammen med Emma. Her blev hun ofte hentet af den 40-årige onkel i den flotte bil.

Når hun var hjemme, sad hun bag den lukkede dør og lavede lektier. Sagde hun.
Selv om jeg undrede mig over den låste dør, og at hun hyppigt så opkogt ud på trods af de små, nye toppe, som hun købte i en uendelighed, var det små mislyde, som jeg ikke reagerede på. Der var omstruktureringer på jobbet, og jeg havde faktisk frygteligt travlt. Alt var nok i den skønneste orden, hun var jo næsten voksen, og man måtte jo respektere de unge, ikke?

I dag forstår jeg ikke, hvorfor jeg aldrig besøgte hende på jobbet eller satte spørgsmålstegn ved, hvordan i alverden hun kunne tjene SÅ meget i den butik.

Da jeg en dag var til frokost med nogle veninder, faldt snakken på sugardating. Et par af de andre havde også døtre på Sofies alder, og en af dem havde haft det som tema i skolen. Det havde de snakket om hjemme, hvor det kom frem, at de unge faktisk ofte synes, det er i orden, og slet ikke tænker over de konsekvenser, det kan have, hvis man giver lidt af sig selv i bytte for ting.

Så var det, en anden af veninderne spurgte, om jeg havde en bror eller noget, der var flyttet til byen, for hun havde set Sofie på en dyr café med en mand på omkring 40 år, der havde virket, som om han kendte hende rigtig godt. Da hun fortalte, hvordan han så ud, passede beskrivelsen fuldstændig på Emma onkel.
Jeg blev helt kold indeni, og de andres stemmer blev slørede. Var der noget, jeg fuldstændig havde overset?

De følgende dage var jeg meget opmærksom på Sofie, og nu så jeg pludselig de tusind tegn, der alle pegede i den forkerte retning. Det måtte vi snakke om.

Men før jeg selv nåede at bringe det op, kom Sofie den fredag aften meget tidligere hjem end normalt, helt indebrændt, og stormede mod sit værelse. Der lød mange lyde derindefra, og da jeg endelig fik hende overtalt til at åbne døren, lå der adskillige tasker, tøj og andet på gulvet i en bunke.

Midt i det hele sad Sofie og græd. Hun gemte hovedet i armene og hulkede, som jeg ikke havde hørt hende gøre, siden hun var lille.

Lidt efter lidt fik jeg listet historien ud af hende. Hun havde mødt en mand på nettet, som var både sød og gavmild. Først havde de haft en helt almindelig relation, lidt som med en lærer, og han forstod så meget, hvordan det var at være 16 år. Men efterhånden ville han se billeder af hende, og han begyndte at sende hende små ting.

Så begyndte de at gå ud sammen, og så tog det ene det andet. Gaverne blev større, det samme gjorde kravene, og nu var hun jo begyndt, syntes hun, og så var det svært at sige nej. Gaverne var jo også rare, og det var nemmere end at arbejde.

Men at hun havde løjet om taskebutikken, begyndte at nage hende, for den eksisterede jo ikke, og hun havde simpelthen ikke kunnet se en vej ud af det net af løgne, der ligesom havde spundet sig om hende. Hun havde så dårlig samvittighed over for mig, sagde hun, mens tårerne strømmende ned ad kinderne.

Det havde jo altså været helt fint i starten, forsikrede hun, og han var hverken truende eller noget, men alligevel udviklede tingene sig, og netop i aften ville han gerne have haft… mere, som hun sagde.

Heldigvis havde hun fundet modet til at sige nej og skynde sig hjem. Og nu sad hun her og vidste hverken ud eller ind.
Det hele var på en eller anden måde eskaleret for hende, så hun ikke selv indså, hvilket skråplan hun var ude på. Før her til aften, hvor alvoren endelig gik op for hende.

Da jeg spurgte ind til historien om Emma, viste det sig, at Emma jo selv datede voksne mænd for ting, og modsat Sofie syntes hun, det var fantastisk, at man kunne få dyre ting blot ved at ”vifte lidt med røven”, som hun sagde.

Den aften blev det mest til trøst. Sofie var virkelig i krise og måtte blive hjemme fra skole i nogle dage. Emma blev lagt på is og alt det, Sofie havde fået af ham, kom i en stor kasse og røg ud, for hun ville ikke have noget i huset, som hun havde fået af ham. Hun følte sig nærmest syg, og som var hun netop vågnet fra en ond drøm, forklarede hun.

Jeg tog fri fra jobbet et par dage, og sammen gik vi bare derhjemme og kom os over oplevelsen. Det havde været så nemt at overskride den første grænse, sagde Sofie med et tomt blik. Og efter det, ja, så var det svært at trække i land, og den næste grænse blev også overskredet og den næste igen.

Vi fik flere gode snakke om, hvad der foregår på nettet, og hvad grænser er. Selv om jeg troede, jeg havde lært hende det, var der tydeligvis noget, der var glippet, og jeg følte mig enormt skyldig. På en eller anden måde tror man altid, man ved alting om sine børn. Det er bare ikke sådan, det er.

Men gjorde jeg ikke selv det samme? Havde jeg ikke ladet være med at reagere på de små signaler, fordi jeg havde haft for travlt? Det gav mig virkelig ondt i maven.

Enden på historien blev faktisk, at Sofie skiftede gymnasium og fandt sig et rigtigt job. Og ja, jeg har besøgt hende der. Selv skiftede jeg faktisk også job, for det var alt for stressende der, hvor jeg var.
Og så lovede jeg mig selv, at jeg i fremtiden ville være langt mere opmærksom. Ikke kun på Sofie, men også på mig selv.