Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Når man tilhører en generation, der i ungdommens livlige dage langt fra lovens lange arm og oftest på røgfyldte, lidt skumle musikspillesteder ved festlige lejligheder fik tilbudt en hashpibe eller -kage, er det en besynderlig oplevelse i dag at sidde til højbords med selve godsejerfruen i de smukkeste, djurslandske omgivelser på Møllerup Gods og få serveret både superlækre småkager og velsmagende knækbrød – fyldt med hash!
– Egentlig havde min far, da jeg var barn, en smal stribe langs marken, hvor han dyrkede hampplanter for at holde fasanerne hjemme. De elsker nemlig frøene fra planten, fortæller 54-årige Anne Sophie Gamborg, der er fjerde generation på godset.
Læs også om Jette Jacobsen, der er landmand med ben i næsen
Da Anne Sophie overtog driften af Møllerup og pludselig stod som ansvarlig for den store ejendom, skulle hun finde på noget.
– Jeg havde i forvejen interesseret mig for hampplanten, og da man i Canada gik over til at bruge hampen til fødevarer, kastede jeg mig ud i seriøse overvejelser om at gøre det samme. Sammen med min direktør Henrik Rendbøl fandt jeg ud af, at frøene kan bruges til alverdens madvarer. Mel, mysli, olie, kornblanding til bagning. Men det bedste af det hele er, at hampfrøene er fulde af omega 3-, 6- og 9-fedtsyrer. De indeholder zink, magnesium og alle essentielle aminosyrer, så det er virkelig et sundt tilskud til den daglige madlavning.
På Møllerup Gods kom første høst i hus i september sidste år, og Anne Sophie har masser af ideer til fremtiden.
– Vi taler om at putte hamp i is, ost, chokolade – mulighederne er nærmest grænseløse. Men skønt der er stor interesse for også at ryge hampen, så sætter vi dog grænsen netop dér. Vores hamp har desuden stort set intet euforiserende indhold, så man skal ryge cirka 500 kilo for at kunne mærke det, slutter Anne Sophie grinende.