– Næste gang er jeg med, siger Lisa Kjær Gjessing, der har fået amputeret sin hånd. Ved de Paralympiske Lege i Rio her i september er taekwondo ikke på programmet. Det er kampsporten imidlertid for første gang om fire år i Tokyo, og så går danske Lisa efter guldet. Den største sejr har hun imidlertid for længst vundet: sejren over kræften og sejren over alle de mørke tanker om, hvad amputationen af hendes ene hånd ville betyde for hende og familien. Da Lisa mindre end et år efter operationen i en fyldt hal i Odense vandt det ordinære Danmarksmesterskab mod modstandere uden handicap, var lang tids kamp vundet. – Jeg havde jo været bange, usikker og ked af det. Jeg havde frygtet, at kræften ville brede sig og blive livstruende. Da jeg vandt DM, følte jeg, at det var en sejr over kræften, siger Lisa. Hun havde bevist, at hun kunne det, hun ville. Også med kun én hånd.
Kræft og amputeret hånd
I 2007 begyndte Lisa at få smerter i hånden. Hun kom til rigtig mange undersøgelser, og ingen troede, at det var kræft. Det var det imidlertid. Diagnosen blev stillet i 2009, samme år, som Lisa blev mor for anden gang. Hun gik til kontrol og blev hver gang forsikret om, at alt var, som det skulle være. Men efter yderligere halvandet år var kræften igen tilbage, og denne gang var den i hele hånden. – Det var et kæmpe chok. Jeg fik at vide, at hånden skulle fjernes, der var ikke noget at gøre, fortæller Lisa.
Læs også om Jette, der fik kræft, men insisterede på at leve livet alligevel Der var voldsomme følelser i spil. Hun var mor til to små piger, og hvordan kunne hun klare familielivet efter amputationen? Samtidig var der angsten for, at kræften var i andre dele af kroppen. – Jeg tror, at det var en form for sort humor, der en dag fik mig til at sige, at med kun én hånd kunne jeg jo komme med til de Paralympiske Lege. Jeg skulle nok finde en sportsgren, fortæller Lisa. En dag fortalte hendes tidligere træner Bjarne Johansen hende, at det nu var muligt at dyrke para-taekwondo, og så lugtede den gamle kæmper for alvor savsmuld.
Klar til de paralympiske lege i Tokyo
Da hendes træner oplevede Lisa udøve sin sport, kunne han se, at selv om hun havde lagt den på hylden otte år tidligere, var hun stadig god. – Ja, det er jo ligesom at cykle eller svømme, det glemmer man ikke. Men da Bjarne foreslog mig at stille op til det ordinære DM, var jeg godt nok lidt skeptisk. Men jeg gjorde det, fortæller Lisa. – Der blev grædt en del både før og efter. Det var virkelig en stor sejr. Jeg var ældre end de andre deltagere, og jeg havde ikke fuld førlighed, som de havde. Alligevel vandt jeg, og for mig betød sejren, at jeg for altid havde lagt et mørkt kapitel bag mig, siger Lisa.
Læs også om Johnny, der løber med sin datter Klara, fordi hun ikke selv kan Kampen har gjort hende psykisk stærkere end nogensinde, og fysisk er hun tilbage i topform. Om fire år er Lisa klar i Tokyo.
Familielivet er vigtigst
– Jeg prioriterer stadig mit familieliv og mit arbejde over sporten. Jeg har fået al den opbakning på hjemmefronten, jeg kunne ønske mig, men der er meget, der skal hænge sammen i familielivet, arbejdet som anklager, træning og sponsorarbejde, siger Lisa. Hun holder sig i form ved at løbe, og tre måneder før et EM eller VM går hun i intensiv træning i Risskov Taekwondo Klub og Elite Vest, hvor hun træner sammen med ordinære kæmpere. – For mig er det vigtigt at vise, at man kan utrolig meget, selv om man har et handicap. Jeg har mistet min ene hånd, men det skal ikke stoppe mig, siger hun.
Læs hele Lisas historie i Familie Journal nr. 37
