Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
– Alle, der har vasket hænder, må sætte sig ned i rundkredsen, siger en af pædagogerne til børnene.
Hun sidder allerede på gulvet på de farvede måtter, der hører enhver børnehave til. Efter alle har vasket hænder, bliver rundkredsen fyldt ud. Men der er kun fire børn i rundkredsen i dag, for man må nemlig ikke komme, hvis man har den mindste snue.
Gabriel på to og et halvt år sidder på sin fars skød og glæder sig til den fællessang, der skal til at tage sin begyndelse.
Et øjeblik glemmer man, at børnene, der sidder på måtten, er syge. Og kigger man ikke på sonden i Gabriels næse eller på de andre børn uden hår på hovedet, kunne det virke som en helt almindelig børnehave.
Men Børnehuset SIV er så meget mere end det. Det er et pusterum, hvor det hele ikke går op i sygdom og sygehuse. Her er børnene børn, de synger børnesange og presser most fra æbletræerne ved gyngestativet. Her har de bare lidt af en normal hverdag, som deres forældre så inderligt ønsker for dem.
Læs også: Brev til Puk: Han ser ingen grund til at flytte maleriet
To af de forældre, som hver dag pakker bilen og kører til Farum, er Lone Skals og Søren Ravnkilde Nielsen. Lone er mor til Phillip på fire år, der er multiallergiker og astmatiker, og Søren er far til Gabriel, der siden marts har kæmpet med leukæmi.
– Det er jo altid forældres værste mareridt, at ens barn bliver sygt. Én ting er jo, at vi var vildt bange for at miste Gabriel. Det er vi heldigvis ikke mere, men pludselig var det andre bekymringer, der fyldte, fortæller Søren.
Gabriel bliver rask, det ved Søren, for det har lægerne sagt. Så den værste bekymring er overstået. Men selv om den største frygt er væk, betyder det ikke, at alle bekymringer er overstået.
For selv om Gabriel overlever, er han ikke rask nok til at gå i en almindelig børnehave. Der er for stor risiko for at blive smittet af de andre børn, og efter kemo-terapi er hans lille krop ikke stærk nok til at stå imod de bakterier, man finder i en almindelig børnehave.
Derfor er det dejligt, at børnene kan komme her og få bare en lille bid af et normalt børneliv. Selv om man altid skal have en forælder med, så ser børnene andre end deres forældre.
– Jeg kan mærke, at Phillip er så meget gladere, når han har været her. Vi havde en periode, hvor han var for syg til at komme af sted. Der blev han hurtigere ked af det og frustreret. Det giver ham en slags overskud at komme her, fortæller Lone.
– Det er jo også det eneste sted, de får lov til at være børn med andre børn, uden at det handler om alt muligt andet. Vi kan jo ikke komme særligt meget ud, så de eneste steder, vi kommer, er her og på sygehuset, forklarer Søren.
Læs også: Kjel er en frygtløs mand - heldigvis
Men det er ikke kun børnene, der har godt af at komme i Børnehuset SIV. Forældrene har også stor glæde af det.
– Det kan lyde lidt hårdt, men jeg er så glad for, at der er nogen, der kan tage sig lidt af mit barn bare i et par timer om dagen, siger Lone.
Søren nikker, og de griner sammen. For det er ikke kun børnene, der har brug for det lille pust af normalitet i en ellers meget unormal hverdag.
Forældrene finder stor støtte i hinanden, når de er her.
Opskrift: Bøf med pastinakfritter og bearnaise
– Når man taler med venner, vil de jo gerne lytte og gøre alt, hvad de kan for at hjælpe en, og mange siger velmenende, ”det forstår jeg godt”, men det gør de jo kun til en vis grad, siger Søren.
– Og man bliver lidt træt af at høre den sætning. Så er det dejligt at snakke med forældrene her, for de forstår faktisk, hvad det er, man går igennem. For de går igennem det samme. Det er en lettelse at være et sted, hvor der er en helt anden forståelse og tilgang. Vi deler både sorger og glæder, tilføjer Lone.
For lige så meget som det er børnesange og bedsteforældredag, er det også frustrationer og fortvivlelse, der fylder for forældrene. Og når de to sidstnævnte fylder mest, er børnehaven også et sted, hvor man kan blive lyttet til og forstået.
– Det betyder rigtig meget, at vi kan snakke med hinanden her som forældre. Mens pædagogerne leger med børnene, kan vi få en tiltrængt pause. Her kan vi få plads til ikke lige at være forælderne til et sygt barn, og samtidig kan vores barn være et barn uden alt for mange problemer for en kort stund.